Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
409 do, men af den Nöiagtighed, hvormed den er blandet med Kalk, og den Varme, hvorunder Foreningen er gaaet for sig. Ved jo svagere Varme Foreningen er dannet, des hurtigere binder den Vand og hærdner. Man har Vandbygningskalk, den en- gelske saakaldte Roman-Cement, der hærdner i 8 til 10 Mi- nutter. I Naturen forekommer der kulsure Kalkstene, der in- deholde Leer indblandet i et Forhold, hvori det vilde danne den anførte Forbindelse; og da denne Blanding for det meste er meget nöiagtig, er den Cement, der tilberedes af saadanne naturlige Kalkstene, den bedste. Hvor Naturen ikke har leve- ret et saadant Materiale, der kan man ved kunstige Blandin- ger frembringe et lignende Resultat. 75 Dele Kridt og 25 Dele slæmmet Leer er en Blanding, der, naar den udfures med stor Nöiagtighed og brændes ved en svag Varme, giver en særdeles brugbar Vandbygningskalk. En saaledes sammensat Vandbygningskalk hærdner meget godt under Vandet, men udsat for Luften, binder den ikke meget stærkt. For at en Cementkalk skal have den Egenskab at hærdne med Lethed i Luften, og at danne en steenagtig fast Masse, maa den efter Brændingen indeholde Jernforilte, der ved Overgangen til Jerntveilte har den Egenskab at binde meget stærkt. Derfor bruge Muurfolkene en Tilsætning af Hammerskæl til den Muurkalk, hvormed de overtrækker Hu- senes ydre Side, og Erfaringen viser, at de fortrinligste Ce- mentarter, der bruges baade til Vandbygning og til Arbeide i Luften, indeholde Jern. Det er ikke nødvendigt at det ovenomtalte Dobbeltsilicat af Kalk og Leerjord allerede er brændt med det Overskud af Kalk, som har været tilstede i Blandingen; man kan ogsaa sætte det til den fede lædskede Kalk. Erfaringen har viist, at en Art af vulkanisk Aske har de dertil udfordrede Egenskaber i höi Grad; man kalder den, som kommer fra Italien, Puzzolano, og den der kommer fra de slukte rhinske Vulkaner förer Navnet Trass. Ogsaa kunstigen kan man forskaffe sig denne Forbin- delse, og enhver Leer-Mergel, der ikke indeholder over 50%