Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
408 Mager kaldes den Kalk, som ved Lædskningen mere falder til Pulver end den fede Kalk, som danner en feed halv plastisk Masse. Den indeholder enten Magnesia eller Kiselsyre, Leerjord eller Jernilte. Den sidste Varietet af ma- ger Kalksteen hærdner noget, naar den henstaaer lædsket. Her- til höre nogle Kalkstene fra Jylland, og den saakaldte Cement- steen fra Bornholm danner en Overgang til den tredie Art. Vandbygnings- eller Cementkalk kaldes en Kalkart, som indeholder saamegen Kisel, Leerjord og Jernilte, at den hærd- ner under Vandet, uden at der udfordres andre Tilsætninger. Tilslagskalk indeholder saa meget Kisel, Leer og Jern, at den ikke længere binder Vandet, og ikke uden Tilsætning kan bruges ved Muurarbeide; men med Tilsætning af feed Kalk danner den Vandbygningskalk. Naar man glöder en tilstrækkelig Mængde KiseJjord med reen, eller kulsuur Kalk, indgaae disse to Substantser en For- bindelse, endog förend de smelte; og selv ved et meget stort Overskud af Kiseljord dannes, naar Blandingen ikke er smel- tet, et Kalkbisilicat, d. v. s. en Forbindelse af Kalk og Kisel- syre, hvori Kiselsyrens Iltmængde er dobbelt saa stor som Kalkens. Denne Forbindelse hærdner ikke i Vand, naar man blander den med mere Kalk, og en Kalk, der indeholder blot kiselsuur Kalk, er uskikket til at bruges som Cement og Vandbygningskalk. Brænder man Leer i den stærkeste Hvidglödhede, saa modstaaer det derefter aldeles Syrernes Indvirkning. Naar man brænder dette stærktbrændte Leer med Kalk, og under- soger den derved dannede Forbindelse ved Hjelp af Syrer, saa finder man, at der er dannet en Forbindelse Ca3 Si + AP Si. Denne Forbindelse har den Egenskab, at danne meget hurtigen et fast Hydrat, naar den ikke har været smeltet og er meget nöiagtig blandet med et Overskud af Kalk. Det er denne Forbindelse, der findes i al virksom Vandbygningskalk; men den Hurtighed, hvormed den binder Vand, er ikke lige— gefrem afhængig af Sammensætningens tilstedeværende Mæng-