Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
408
Mager kaldes den Kalk, som ved Lædskningen mere
falder til Pulver end den fede Kalk, som danner en feed
halv plastisk Masse. Den indeholder enten Magnesia eller
Kiselsyre, Leerjord eller Jernilte. Den sidste Varietet af ma-
ger Kalksteen hærdner noget, naar den henstaaer lædsket. Her-
til höre nogle Kalkstene fra Jylland, og den saakaldte Cement-
steen fra Bornholm danner en Overgang til den tredie Art.
Vandbygnings- eller Cementkalk kaldes en Kalkart, som
indeholder saamegen Kisel, Leerjord og Jernilte, at den hærd-
ner under Vandet, uden at der udfordres andre Tilsætninger.
Tilslagskalk indeholder saa meget Kisel, Leer og Jern,
at den ikke længere binder Vandet, og ikke uden Tilsætning
kan bruges ved Muurarbeide; men med Tilsætning af feed
Kalk danner den Vandbygningskalk.
Naar man glöder en tilstrækkelig Mængde KiseJjord med
reen, eller kulsuur Kalk, indgaae disse to Substantser en For-
bindelse, endog förend de smelte; og selv ved et meget stort
Overskud af Kiseljord dannes, naar Blandingen ikke er smel-
tet, et Kalkbisilicat, d. v. s. en Forbindelse af Kalk og Kisel-
syre, hvori Kiselsyrens Iltmængde er dobbelt saa stor som
Kalkens. Denne Forbindelse hærdner ikke i Vand, naar man
blander den med mere Kalk, og en Kalk, der indeholder blot
kiselsuur Kalk, er uskikket til at bruges som Cement og
Vandbygningskalk.
Brænder man Leer i den stærkeste Hvidglödhede, saa
modstaaer det derefter aldeles Syrernes Indvirkning. Naar
man brænder dette stærktbrændte Leer med Kalk, og under-
soger den derved dannede Forbindelse ved Hjelp af Syrer, saa
finder man, at der er dannet en Forbindelse Ca3 Si + AP Si.
Denne Forbindelse har den Egenskab, at danne meget
hurtigen et fast Hydrat, naar den ikke har været smeltet og
er meget nöiagtig blandet med et Overskud af Kalk. Det er
denne Forbindelse, der findes i al virksom Vandbygningskalk;
men den Hurtighed, hvormed den binder Vand, er ikke lige—
gefrem afhængig af Sammensætningens tilstedeværende Mæng-