Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

407 De Kalkstene, der ere meget poröse, give efter Brændningen en mindre kraftig Kalk. Den rene Kalk, brændt Kalk, tiltrækker Vand med stor Heftighed, og forvandles derved til en Vandforbindelse, læd- sket Kalk; hælder man Vand paa brændt Kalk, saa forvandles ved den udviklede Varme endeel af Vandet til Dampe. Ogsaa af Luften tiltrækker Kalken Vand, og henfalder til Pulver. Man bruger 3 forskjellige Maader at lædske Kalken paa. ]) Man hælder meget Vand paa Kalken, som indsuger det, og falder til Pulver. 2) Man knuser den brændte Kalk til Stykker af en Nöds Störreise, fylder Kurve dermed, og befugter den nu ved hurtig Neddypning i Vand. 3) Man udsætter Kalken for Luftens Paavirkning. Kalken lædsket paa disse 3 forskjellige Maader bliver meer eller mindre fiindeelt. Den brændte og lædskede Kalk forbinder sig meget let og hurtig med incohærent Kiseljord og angriber selv, omend- skjöndt meget langsomt, den cohærente Kiseljord og Sandet. Med incohærent Kiselsyre og Leerjord danner Kalken en For- bindelse, der, naar den ikke har været udsat for en alt for stærk Varme, indsuger Vandet meget hurtigen og bliver derved fast og stærkt sammenhængende. Denne Forbindelse hærdner selv under Vand. Indeholder den kisel- og leerholdende Kalk Jernforilte, saa iltes det i Luften til Tveilte, og binder stærkt ved denne Overgang. Paa disse chemiske Egenskaber beroer Kalkens Anvendelse til Mörtel eller Muurkalk, til Vandbyg- ningskalk, og en i Luften let hærdnende Cement. Kalken kaldes feed, naar den er næsten reen, har en hvid Farve efter Lædskningen og indsuger en stor Mængde Vand; den hærdner aldeles ikke under Vandet, og kan hen- staae lædsket i mange Aar, hvorved den bestandig bliver bedre, fordi de enkelte endnu ulædskede Dele lædskes langsomt. Hos os ere fede Kalkarter: 1) Kalkstenen fra Faxöe; 2) Kalkste- nen fra Saltholm, Terkelsskov, Odsherred og Glatved; 3) Krid- tet fra Stevnsklint og de fleste andre Steder i Danmark.