Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

406 ikkun een Gang behove at opvarmes. De ere derfor brænde- besparende, men de udfordre en stærk Forbrug af Kalken. De dannes af en höi Cylinder, som ved sin Base har 3 Ild- steder med Sidetræk, hvorfra Flammen gaaer ind i Ovnen, og 3 store Aabninger, som kunne lukkes, og hvoraf Kalken træk- kes ud, naar den er færdigbrændt. For oven er Ovnen enten aaben eller lukket med en Hvælving, der er gjennembrudt med smaa Trækhuller, og forsynet med en Jerndør, for at kaste Kalken ned. Medens den raae Kalk nu bringes ind i Ovnen igjennem Hvælvingen, trækkes den færdigbrændte Kalk ud af de nederste Aabninger, og Ovnen bliver ved at arbeide, indtil den indvendige Muur har lidt, som efter kortere eller længere Tid skeer derved, at Kalken smelter sammen med Stenenes Kiseljord. De andre Kalkovne ere indrettede som almindelige Tegl- ovne, og, saasnart Kalken er tilstrækkeligt brændt, slukkes Ilden, Ovnen svales, og Kalken tages ud. Den brændte Kalk kan have forskjellige Feil. 1) Den kan være for svagt brændt. Den indeholder i dette Tilfælde endnu nogen Kulsyre. Er denne Kulsyre ikkun bleven i Kalken, fordi den ikke har faaet Hede nok, saa kan den brændes om igjen. 2) Den kan være brændt for stærkt. Den rene kulsure Kalk, som enten slet ikke indeholder nogen Kiselsyre eller me- get lidet deraf, er yderst sjeldent udsat for denne Feil. Naar nemlig Heden er overvættes stor, saa begynder seW den reneste Kalk at sintre sammen; men denne Feil ind- træffer meget lettere, naar Kalken er ureen og indeholder betydelig Kiselsyre, thi i dette Tilfælde sintrer og smel- ter den ved en meget lavere Temperatur. 3) Kalken kan under visse Omstændigheder, hvoriblandt et stærkt Tryk og en meget pludselig stigende Hede arrfö- res, lide en Sammensintring, uden at Kulsyren uddrives. 1 de sidste 2 Tilfælde siger man at Kalken er overbrændt: den kan bruges som Cement, naar den studes til Pulver.