Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
424
Af -Natronsalte ere især vigtige:
Det svovelsure Natron, hvoraf man har tre forskjellige Forbin-
_z_________________•________10
delser. Glaubersalt, Na2 S 4- H2, krystalliserer ved sædvanlig og
lavere Temperaturer, medens Saltet ved en Varme, der ligger imel-
lem 20—33°, krystalliserer med 8 Æqvivalenter Vand, og ved en
Varme, der ligger over 33°, udkrystalliserer som vandfrit svo-
velsuurt Natron. Det neutrale svovelsure Natron forekommer
i Mineralkilder og vindes undertiden af Saltsolernes Moderlud,
hvoraf det let udkrystalliserer ved lave Temperaturer. Da
Forbrugen af det svovelsure Natron er langt större, end den
Mængde, som man saaledes vinder, saa forskaffer man sig det
ved en Decomposition af Kogsaltet. Den hyppigste Methode,
som man anvender, bestaaer deri, at man decomponerer det
ved Svovelsyre, hvorved man undertiden samler den derved
uddrevne Saltsyre, men i de fleste Tilfælde lader den enten
undvige i Atmosphæren, eller leder den ned i Jorden, for at
gjöre den uskadelig. Alene i Newcastle og dens nærmeste
Omgivelse decomponeres ugentligen 500,000 Pd. Kogsalt til
Glaubersalt, og dets Saltsyre ledes igjennem flere Hundrede
Fod höie Skorstene i en höiere Deel af Atmosphæren. Paa
andre Steder blander man Kogsalt med Jernvitriol, svovelsuurt
Jernforilte, hvorved der ved lave Temperaturer dannes Glau-
bersalt og Chlorjern. Den störste Deel af alt det saaledes
vundne svovelsure Natron forbruges til kulsunrt Natron.
Det kulsure Natron. Der forekommer neutralt, halvandet
og tvekulsuurt Natron, og det neutrale kulsure Natron fore-
kommer igjen i mange Forhold forenet med Vand. Man har
folgende Forbindelser:
1) “NT2 C + 10 Aq
2) Na2 C + 8 Aq
3) N?2 C 4- 7 Aq
4) Na* C + 5 Aq
5) "Na* c + 2A Aq
6) Na2 C + I Aq.