Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

444 det andet 12 Maal Kulilteluft og 2 Maal Qvælstof, og det er bekjendt, at 100 Maal Luft, af hvilkensomhelst Beskaffenhed, udvider sig for Temperaturtilvexten imellem 0 og 100° C til 136 6 Maal, og saaledes fremdeles for hver 100° C. 1 Deel Ilt udvikler ved Kullets Forbrænding deri saa- megen Varme, at den vilde opvarme 29 Dele Vand fra 0 til 100°, altsaa meddele 1 Deel Vand 2900n; men 1 Deel Ilt optager 0,375 Dele Kulstof for at danne 1,375 „ 2900° Dele Kulsyre, der altsaa vilde have en Temperatur at ^375 = 2109°, under den Forudsætning, at Kulsyrens Varmecapaci- tet er liig Vandets; men den er ikkun 0,2210 deraf, og Kul- 2109° syrens Temperatur bliver altsaa Q221Ö ~ 9^43 , en c ni peratur, som de 6 Maal Kulsyre antage. Der udvikles ogsaa 2 Maal Qvælstof, som dele Temperaturen med Kulsyren, og da nu Qvælstottets Varmecapacitet forholder sig til Kulsyrens som 0 275’0,221, saa vil altsaa de 2 Maal Qvælstof, med ’ . 2X0,275 Hensyn til den Varme de modtage, forholde sig som (ß>21 = 2,5 Maal Kulsyre, og hele Luftens Temperatur er altsaa = X 6 = (jyßßo e]ier omtrent 6740°. De oprindelige b -4— 2,5 8 Maal Luft ville altsaa i Detonations-Öieblikket udvides til 0,366 X 8 X 67,4 + 8 = 205 Maal. Betragte >i nu Forholdet med Kulilteluften, saa have vi, efter det ved Forbrændingen Anførte, al Aarsag til at antage, at een Deel Ilt ved at træde i Forbindelse med Kul til Kul- ilteluft udvikler ligesaa megen Varme, som samme Mængde Ilt, der træder i Forbindelse med Kul til Kulsyre. Der vilde altsaa ogsaa her opvarmes een Deel Vand til 2900 •; men her ere 2 X 0,375 Dele Kul forenede med 1,00 Ilt, hvorved alt- saa Massen, som modtager Varmen, bliver 1,750, ogdenslem- peratur altsaa reduceret til 1657°. Da nu Kulilte- luftens Varmecapacitet er = 0,2884, saa stiger Jempeiaturen