Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

451 Bestemmelse af Elementernes chemiske Tal, Ved Bestemmelsen af Elementernes chemisk« Tal, kommer det deels an paa en nöiagtig Analyse, overhovedet paa en qvanti- tativ Undersøgelse af de forskjellige Forbindelser, hvoraf Æqvi- valenttallene skulle beregnes; deels paa en skarp Bestemmelse af Æqvivalentforholdene selv. Den förste Deel af disse Under- søgelser er aldeles afhængig af Analysernes Nöiagtighed; den anden derimod beroer paa en Sammenligning og Afvejning af alle Forhold, der bestemme Æqvivalenterne. Med Hensyn til Udgangspunktet for Æqvivalenternes Talrække, har man sögt at gjöre to Anskuelser gjeldende, hvoraf den ene antager Ilten som Eenhed, det Stof, der indgaaer de fleste og vigtigste Forbindelser, og som forekommer hyppigst i Beregningerne. Man har vundet derved en stor Reqvemmelighed i Behandlin- gen af de chemiske Forbindelsers quantitative Forhold. Den anden Methode gaaer ud fra Brinten som Eenhed; den anta- ger, at alle Grunddelenes Vægtforhold ere Multipla af Brintens Atomvægt med hele Tal. Denne Mening stöttede sig ikkun paa Iltens og Brintens Forhold i Vandet, hvor een Vægtdeel Brint forekommer forenet med 8 Vægtdele Ilt. I lang Tid har denne Antagelse derfor ikkun fundet ringe Indgang hos Chemikerne, fordi den ikkun i meget faa og uvigtige Tilfælde stemte nogenlunde med den directe Erfarings Resultater. De sidste meget nöiagtige Undersøgelser over Kulstoffets Atomtal, der have fort til det Resultat, at det er ganske nöiagtig 12 Gange Brintens Atomtal, have givet denne Mening en ny og overordentlig kraftig Understøttelse, og naar man dertil ftjier, at Qvælstoffets chemiske Tal, efter de sidste Undersøgelser, nærmer sig saa meget til et Forhold til Brint af 14:1, at man bliver i höieste Grad tilböielig til at antage det, og end- 29* 1