Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
456
scherlich i et Forsög 10,60, i et andet 10,71. Det forste gi-
ver 958,67, det andet 968,62, som Arsenikens Æqvivalenttal;
frøggø disse lal crø efter Analogie med de andre lignende
Forsög for höie. Berzelius bestemte Iltmængden i Arsenik-
syrling, As2, ved at bestemme Vægttabet, en Blanding af Arse-
niksyrling og Svovel leed formedelst Opvarmning og Dannel-
sen af Svovlsyrling. Derefter er et Æqvivalent Arsenik
940,084, som svare til 150,4 Brinteenheder og 150 Brint-
eenheder svare igjen til 937,5, Ilten regnet til 100.
12) Antimon. Berzelius iltede 100 Dele Antimon med
Salpetersyre til Antimonsyrling, og erholdt 124,8. Da Anti-
monsyrling er SbV svarer altsaa 6,2 Ilt til 100 Antimon. An-
timonets Tal bliver altsaa 1612,903, som svarer til 258,06
Brinteenheder, og 258 Brinteenheder svare igjen til 1612,5.
13) Kutstof. Dumas og Stass og senere Erdmann og
Marchand have bestemt Kulstoflets Æqvivalenttal ved For-
brænding af Diamant og Graphit i en Ström af Ilt. De me-
get nær overensstemmende Resultater af Dumas’s og Stass's
Forsög, ligge imellem Grændserne 75,005, Middeltallet af 5
Forsög med Diamant, og 74,982 Middeltallet af 9 Forbræn-
dingsforsög med Graphit, saavel naturlig som kunstig. Resul-
taterne af Erdmann’s og Marchands Undersøgelser give for Gra-
phit efter 4 Forsög 75,054 som Middeltal, og for Diamant
efter 3 Forsög 75,043. Ifölge Bobers Beregning af alle disse
Forsög efter de mindste Qvadraters Methode, ligger Kulstoffets
Æqvivalenttal imellem Grændserne 75,0010 og 74,9824 o»
er altsaa ■— 75.
Brinten antaget til 1 er dets Tal 12.
14) Qvælstof. Ifölge Dumas og Boussingaults Veining er
QvælstoiTets Vægtfylde 0,972, hvilket giver Qvælstodets Atom-
tal = 87,908. Berzelius har ved en Analyse af det salpeter-
sure Blyilte fundet det 88,61. Brinten antaget til Eenhed
vilde Tallet være: efter forste Angivelse 14,065, efter anden
14,177.
Antaget til 14, vilde det chemiske Tal være 87,5.