Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

28 Ved endnu höiere Tempefcurer synes Vandets Fordamp- ning at aftage, fordi det ikke kan modtage Karrets Varme, og naar man bringer Vand draabeviis i en Platindigel, som cr ophedet til Rödglödheden, saa bliver Vandet deri uden at fordampe; forflygtiges derimod meget hurtigt, naar Tempera- turen synker. Forsøget kan let foretages paa denne Maade: man opvarmer en Platin- eller Sölvdigel over en Viinaand- lampe til Rödglödheden, og lader derpaa Vandet falde draabe- viis fra en Sproiteflaske i Diglen, som bliver ved at gløde, uden at Vandet fordamper. Et Thermometer med en meget lille Kugle viser, at Vandet ikke har opnaaet Kogepunktet. Denne Vandets Egenskab betinger udentvivl det mærkværdige Phænomen, at Höitrykdampmaskiner undertiden springe, naar Temperaturen aftager. Med Hensyn til Vandets Fordamp- ning, har man gjort den Erfaring, at Varmemængden, som forbruges dertil, altid er den samme, enten Vandet fordamper ved 100° under et Tryk af 760 Millimetre, eller ved 20° under et Tryk af 17,314 Millimetre, hvor man tager Luft- pumpen med til Hjælp, eller ved en anden Temperatur. Der synes derfor ikke at være nogen Brændselbesparelse ved Fordampningen i det tommø Rum og lav Icmperatur; dog bör man betænke, at den samme Varmemængde ved 20° Temperatur lettere og billigere kan tilvciebringes end ved 100°. Exempler paa Vandets Decomposition, hvor enten begge eller idetmindste een af Bestanddelene udskilles i reen Til- stand, erc allerede tidligere anførte (S. 9, 10, 11, 12). Hyp- pigere er endnu det Tilfælde, hvor begge Bcstanddelene indgaae nye Forbindelser. Er f. Ex. Jern, i det tidligere anførte Exem- pel med Svovclsyre, chemisk forenet med Svovel, saa træder Vandets Ilt i Forbindelse med Jernet og dets Brint med Svovlet. Paa lignende Maade forholde flere Chlormetaller sig, idet Chloret træder i Forbindelse med Brint og Metallet med Ilt.