Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

35 gaae bort og svovelsuurt Natron udkrystalliserer; derpaa hælder man den klare Vædske i et Blykar, opvarmer til 65° C., sætter Bruunsteen til, og destillerer ved 100° C., hvorved Jod og Vand gaae over. Ved höiere Temperatur danner sig Chlorjod. Eri anden Methode er den at inddampe Moderluden af Kelp til Torhed, blande den med af dens Vægt Bruun- steen, og udsætte den for en svag Rödglödhede. Herved blive alle Svovelforbindelser forvandlede til svovelsure Forbin- delser, hvis de ikke allerede vare det i Forveien. Derpaa op- løser man Saltet i Vand, saaledes at Luden faaer en Styrke af 36° Beaumé1*), og leder Chlor igjennem, hvorved Jodet ud- skiller sig. Det renses ved Destillation. ILTER. Chloret træder i Forbindelse med Ilt i 4 forskjellige For- hold; 442.65 Vægtdele Chlor forene sig nemlig med 100 Vægt- dele lit, og danne dermed en Luft, som man kalder Chlorunder- syrling eller Euchlorine. Naar samme MængdeChlor er forenet med 300 Dele Ilt, saa dannes derved Chlortveilte, en endnu proble- matisk Forbindelse. I Chlorsyren ere 442,60 Dele Chlor forenede med 500 Dele Ilt, og i Chloroversyren er samme MængdeChlor i Forbindelse med 700 Dele Ilt. Den Iltmængde altsaa, som i Chlorilterne er forenet med en vis Mængde Chlor, forholder sig som 1. 3.^5. 7. Af Bromets Forbindelser med Ilt kjende vi hidtil ikkun en eneste med Bestemthed, nemlig Bromsyre; men efter Ana- logien indeholde Bromets blegende Forbindelser med Kalk og med kulsuurtKali ligeledes en Bromiltesyre. Af Jodilterne kjende vi derimod 3, som ikke alle svare til Chlorets Ilter, og Jod- ilternes Talrække er 2. 5. 7. Chloret kan ikke ligefrem indtræde i Forbindelse med Ilt; disse 2 Luftarter blive aldeles uden Virkning paa hinan- *) Sammenligning mellem Bcaumé’s Grader og Vægtfylden findes som Tillæg. 3*