Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Luften over Quiksölv, saa faacr man Chlorforilte blandet med Chlor, og man kan formedelst Rystning med Quiksölv bort- skaffe alt Chlor. Chlorforilte, Euchlorine, detonerer allerede naar det opvarmes til noget over 30° C, og et Maal giver der ved et Maal Chlor og \ Maal Ilt. Den samme Sammensæt- ning har Chlorundersyrling, et Chlorilte som man forskaffer sig°paa folgende Maade. En stor Flaske af hvidt Glas fyldes med Chlor, idet man bringer Roret fra Chlorudviklingsap- paratet paa Bunden af den aabne og med atmosphærisk Luft fyldte Flaske; da Chlor er meer end dobbelt saa tungt som den atmosphæriske Luft, fyldes Flasken med Chloret, uden at dette blander sig synderligt med atmosphærisk Luft, og man kan see hvorvidt Chloret har fyfdt Flasken paa Luftens gule Farve. I denne saaledcs med Chlor fyldte Flaske hældes rödt Ouiksölvilte, som er fiinrevet og udrört med 12 Gange sin Vægt Vand, i smaa Portioner, hvorpaa man ryster den til- proppedc Flaske meget stærkt. Man bliver ved med denne Tilsætning indtil alt Chlor er indsuget, og destillerer derpaa Vædsken over ved at sætte Retorten i et Vandbad, eller ved en Destillation i det lufttomme Bum. Chlorundersyrling de- stillerer over i Forbindelse med Vand. Af denne Vand- forbindelse kan Chlorundersyrling uddrives i Luftform, naar man tilsætter tör salpetersuur Kalk, der optager Vandet med stor Kraft. Luften detonerer naar den opvarmes; af 100 Maal blive 150, hvoraf 100 ere Chlor og 50 Ilt. Udsættes den for Sollyset, udvider den sig til samme Maal, men uden Detonation. Luften er guul, og Vandet optager mere end 100 Gange sit Rumfang deraf. Den vandige Chlorundersyrling er en svagt guul Vædske, som ilter Metalloiderne, og danner med Metallerne deels Chlorforbindelser, deels Foreninger af Ilter og Chloriden Ogsaa de fleste organiske Substantser iltes deraf, og derpaa beroer dens blegende Egenskaber. Bromsyre dannes aldeles som Chlorsyren ved Bromets Indvirkning paa Kali; men da Brom er flydende og temmelig