Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

48 Saltsyre af 1,21 Vægtfylde indeholder, ved 0°, 460 Maal Saltsyre-Luft, og den Saltsyre, som haren Vægtfylde af 1,094, har en fast Kogepunkt ved 110°. Man forskaffer sig den luftformige Saltsyre paa samme Maade som den draabeflydende, og samler den udviklede Gas over Quiksölv, der maa være meget tort. Den saltsure Lufts Sammensætning kan bedst vises ved at bringe Zinkspaaner, indviklede i Papiir, eller Kalium i den törre Luft over Quiksölv, hvorved Halvdelen af Luften forsvinder, og den tilbageblivende Halvdeel er Brint, som man let kan tænde, og derved overbevise sig om dens Natur. Decompositionen er denne: 2 Maal Saltsyre ( "--------1 Maal BrinL J J Brint—. Chlor i Zink-----------------------Zink [ Den i Vand opløste Saltsyre virker paa samme Maade, og Vandet lider her ingen videre Forandring' men da det op- löser Chlorzinken, og derved foranlediger at der beständigen findes en reen metallisk Overflade, som Saltsyrens Chlor kan angribe, befordrer det Virkningen. Jern og overhovedet saa- danno Metaller, der decomponere Vandet i Rödglödheden, virke som Zink. Ogsaa den electriske Gnist er istand til at adskille Saltsy- ren i dens Bestanddele og at forvandle den til en Blanding af Chlor og Brint; men denne Virkning gaaer ikke videre, end at omtrent af Luften bliver dccomponeret. Dette synes at hidröre derfra, at den electriske Gnist ved den meget höie Varme, den frembringer, adskiller Saltsyrens Bestanddele, som forene sig igjen i de Dele af Apparatct, hvor Varmen er mindre stærk. Men denne Forening af Saltsyrens Bestanddele forhindres ved en stor Mængde af andre indblandede Luftarter, saaledes at Saltsyrens Bestanddele forsi forene sig igjen.naar, der er mere end Chlor og Brint tilstede.