Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
59 og forekommer især der, hvor disses egentlige ildsprudende Periode er sluttet. Island og Italien have mange saadanne Solfatarer. Endnu hyppigere forekommer det rene, eller, som det kaldes, gedigne Svovel, i Gipsbjergene, og en stor Deel af det Svovel, som forbruges i Europa, kommer derfra. I Po- len, Spanien og paa Sicilien findes det under disse Forhold. Det synes her at være fremkommet ved en Afiltning af Gip- sens Svovelsyre; thi kulholdige Stoller og Mergel ere dets sæd- vanlige Ledsagere. Desuden afsætte de saakaldle Svovelkilder (svovelbrintholdigt Vand) meget Svovel. 2) Forbindelser. De fleste Metaller forekomme forenede med Svovel, saaledes Svoveljern eller Swvelkiis, Svovelkobber etc. Den hyppigste af alle Svovlforbindelser er den svovel- sure Kalk, som deels er vandfri, Anhydrit, deels vandholdig, Gips, og denne sidtse er enten afsat af Vandet, hvori den har været oplöst, eller er fremkommen ved Svovelsyrens Indvirkning paa kulsuur Kalk. Det sidste er Tilfælde med al Anhydrit. Svo- velsuur Baryt, Tungspath, og svovelsuur Stronlian, Cölestin, forekomme hyppigen, den förste paa Gange, som Ledsager af mange Malme, den sidste især i nyere Kalkstene og med Svovel. Alunsteen er basisk svovelsuur Leerjord-Kali, et Salt, der fore- kommer i stor Mængde i enkelte vulkanske Egne, saasom i Omegnen af Rom, i Ungarn. Aluminit er basisk svovelsuur Leerjord, og findes hist og her i Bruunkulformationen. Ved Svovelmetallernes Iltning dannes svovelsure Metalsalte, der hyp- pigen forekomme i Naturen, især i den Deel af Malmlagene, der har været udsat for Luftens Indvirkning, saasom svovel- suurt Jernforilte og Jerntveilte, svovelsuurt Kobberilte, Zinkilte og Blyilte. Hos os forekommer Gips og Anhydrit ved Sege- berg i Holsteen, svovelsuur Baryt ved Frederits i Jylland, svovelsuur Strontian paa Möen. I den dyriske Organisme synes Svovel at være en væsentlig Bestanddeel, endskjöndt det kun forekommer i ringe Mængde deri, og flere Plantefamilier indeholde det som nødvendig Bestanddeel. Svovlet spiller en stor Rolle i Naturen. Som Svovelbrint bryder det frem af Jordens Indre og synes at være fremkom-