Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
og forekommer især der, hvor disses egentlige ildsprudende
Periode er sluttet. Island og Italien have mange saadanne
Solfatarer. Endnu hyppigere forekommer det rene, eller, som
det kaldes, gedigne Svovel, i Gipsbjergene, og en stor Deel af
det Svovel, som forbruges i Europa, kommer derfra. I Po-
len, Spanien og paa Sicilien findes det under disse Forhold.
Det synes her at være fremkommet ved en Afiltning af Gip-
sens Svovelsyre; thi kulholdige Stoller og Mergel ere dets sæd-
vanlige Ledsagere. Desuden afsætte de saakaldle Svovelkilder
(svovelbrintholdigt Vand) meget Svovel.
2) Forbindelser. De fleste Metaller forekomme forenede
med Svovel, saaledes Svoveljern eller Swvelkiis, Svovelkobber
etc. Den hyppigste af alle Svovlforbindelser er den svovel-
sure Kalk, som deels er vandfri, Anhydrit, deels vandholdig,
Gips, og denne sidtse er enten afsat af Vandet, hvori den har været
oplöst, eller er fremkommen ved Svovelsyrens Indvirkning paa
kulsuur Kalk. Det sidste er Tilfælde med al Anhydrit. Svo-
velsuur Baryt, Tungspath, og svovelsuur Stronlian, Cölestin,
forekomme hyppigen, den förste paa Gange, som Ledsager af
mange Malme, den sidste især i nyere Kalkstene og med Svovel.
Alunsteen er basisk svovelsuur Leerjord-Kali, et Salt, der fore-
kommer i stor Mængde i enkelte vulkanske Egne, saasom i
Omegnen af Rom, i Ungarn. Aluminit er basisk svovelsuur
Leerjord, og findes hist og her i Bruunkulformationen. Ved
Svovelmetallernes Iltning dannes svovelsure Metalsalte, der hyp-
pigen forekomme i Naturen, især i den Deel af Malmlagene,
der har været udsat for Luftens Indvirkning, saasom svovel-
suurt Jernforilte og Jerntveilte, svovelsuurt Kobberilte, Zinkilte
og Blyilte. Hos os forekommer Gips og Anhydrit ved Sege-
berg i Holsteen, svovelsuur Baryt ved Frederits i Jylland,
svovelsuur Strontian paa Möen. I den dyriske Organisme
synes Svovel at være en væsentlig Bestanddeel, endskjöndt det
kun forekommer i ringe Mængde deri, og flere Plantefamilier
indeholde det som nødvendig Bestanddeel.
Svovlet spiller en stor Rolle i Naturen. Som Svovelbrint
bryder det frem af Jordens Indre og synes at være fremkom-