Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
wn _________ _____ ____________ 62 Ender ere udenfor Muren. Den ene Ende har et Rör, hvori- gjennem Svoveldampene afledes, og hvor de tildeels fortættes. Naar man har fuldkomment reen Svovelkiis, saa faaer man efter folgende Schema: ___________ ________ 741,543 Svovelkiis ________________ 339,213 Jern. 201,165 Svovel 201,165 Svovel Svoveljern Svovel 201,165 = 27 Procent. Halvdelen af disse 27 Procent Svovel kan uddrives ved en svag Varme* den sidste Halvdeel derimod ikkun ved en meget stærk Hede, hvorved det tilbageblivende Svoveljern vilde smelte, og fordærve Rorene. Man uddriver derfor ikkun 13—14 Procent. Overhovedet ere Svovelmetallerne analoge med Iltforbin- delserne, og de kunne snart have en mere suur, snart en mere basisk Characteer; ja de kunne, ligesom de tilsvarende Iltforbindelser, forene sig indbyrdes og danne Salte, som kal- des Svovelsalte. Saaledes kan Svovelarsenik træde i Forbin- delse med Svovelkalium og danne et Salt, ligesom Arseniksyre (Arsenikilte) træder i Forbindelse med Kali (Kaliumilte). De Metaller, der fortrinsviis danne Syrer med Ilt, ville ogsaa med Svovel danne Stoffer, som have en Syres Egenskaber, og noget lignende gjelder om de Metaller, der især danne Baser i deres Forbindelse med Ilt. Kobberets Forbindelse med Svovel og Antimonets Forbin- delse med Chlor vise os, hvorlidet Forbrændingsphænomenerne ere indskrænkede til Iltforbindelser. I begge Tilfælde er in- gen Ilt tilstede, men Ildphænomenerne ere umiskjendelige, og man seer tydeligt, at det i Stoflerne ikkun er den Kraft hvor- med de tiltrække hinanden, der betinger Forbrændingen. ' Naar man ved en rask Hede i en veltilkittet Digel sam- mensmelter Jern og 2 Svovel, saa faaer man et Svoveljern, hvilket, naar man hælder fortyndet Saltsyre, eller Svovelsyre derpaa, oplöser sig med Lethed og under Opbremsning. Den Luft, der udvikles derved, er ikke reen Brindlufl, men Svo- vel brint.