Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
ning, hvorved noget Svovel fordamper og samles i Kanaler,
naar Operationen skeer i en Ovn, eller sammensmelter i smaa
kegleformige Fordybninger paa Risthalderne, naar Malmens
Iltning foregaaer i fri Luft.
Svovlet, saaledes som det forekommer i Naturen, eller
vindes ved den forste Destillation, er ikke reent, men maa
ved Raffinering befries for nogle fremmede Stoffer, der ledsage
det. Den simpleste Maade, som man i forrige Tider anvendte
dertil, men som er utilstrækkelig, er Omsmeltning. Nogle
Hundrede Pd. Svovel opvarmes i en Jerngryde til det er fuld-
komment smeltet, og man holder det cn Tidlang i tyndfly-
dende Tilstand, skummer det og stöber derefter det Overste
ud i svagt befugtede Former. De mechanisk indblandede
XTreenligheder synke tilbunds. Da Svovlets Vægtfylde er 2,
og de fleste Jord- og Steenarter ikke naae op til 3, og da
Svovlet let bliver tykflydende, saaledes at ikkun en ringe Bevægelse
kan finde Sted i dets Indre, saa indsees letteligen, at dette
Middel ikke engang vil bortskafle alle mechaniske Indblandin-
ger; og alle de Stoffer, der ere virkeligen opløste af Svovlet,
kunne slet ikke udskilles ved denne Rensning. Til den fuld-
komne Rensning anvender man en Destillation eller Sublima-
tion. Er nemlig Forlaget saa stærkt afkjölet, at Dampene af-
sætte sig i fast Form, saa faaer man et flint guult Pulver,
som kaldes Svovelblomster. Det indeholder altid nogen Svovel-
syre, frembragt ved Iltningen af en liden Deel Svovel, og er
derfor fugtigt; men ved Vaskning med Vand kan det for en
Tid befries fra Syren. For at faae fuldkomment renset Stang-
svovel, driver man Svoveldestillationen saa rask, at Svovelblorn-
sten smelter i Forlaget, og stöber den smeltede Masse i For-
mer af Naaletræ. Indretninger i det Store til dette Öiemed
findes især i Marseille, hvor Svovlet fra Öcrne i Middelha-
vet raffineres, og derfra faaer Navn af Massiliansk Svovel.
Istedetfor Retorten tjener en Kjedel af Stöbejern a, hvorover
er muret en Hvælving med Sideaabning &, der benyttes som
Retorthals. Istedetfor Retortens Tubulus tjener en Aabning,
der kan lukkes med en Jernplade c. Forlaget er et muret