Hjælp dig selv
Praktiske tekniske anvisninger

År: 1890

Forlag: V. Bio's Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 479

For Haandværkere af alle Fag, Kunstnere, Fabrikanter, Handlende og Industridrivende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
116 fald bliver i Begyndelsen noget Metanet ved den Luft, der indeholdes i Bandet, men viser sig stedste mere graa og Uklar. Den bestandige Rpren tit Bunds af Voedsken er meget fordelagtig, fordi fra samme hidrprer tildels Glansen i Bruddet, som det frembragte Pariserblaa vil have, idet et kornet Bundfald, som let plejer at opstaa naar det forbliver i Ro, stedse viser sig mat i Bruddet. Naar man er færdig med at bringe begge Oplosninger sammen, maa man bevæge Vcedsken endnu 1^2 — 2 Timer. 80 Pd. Joernvitriol er mere end tilstrcekkeligt for at dekomponere (oplpse i sine Bestanddele) 100 Pd. jcern- blaasurt Kali; der bliver derfor et Overstud af dette, som dog ikke gjør Farven nogen Skade og som forscetligen anvendes for at Deere forvisset om, at alt blaasurt Kali er dekomponeret. 4) Det frembragte blaaliggraa Bundfald forbliver nu staaende roligt i 3—4 Dage, for at det kan sætte sig, hvorpaa man lader den over samme staaende Boedste, hvori det blaasure Kali er opløft, lpbe fra. Bundfaldet bliver strax uden forudgaaende Udvaskning oppst paa linnede Filtrerposer for at afdryppe, under hvilke man lægger Render, som leder Voedsken, der i Begyndelsen løber uklart, i et i Laboratoriet nedgravet Kar, fra hvilket det atter bliver bragt paa Sækkene. BUndfaldet forbliver saa lcenge paa Filtrerklcedet, til det er blevet som en nogenlunde stiv Vælling. 5) Man maa nu give det matblaa Bundfald den dybe blaa i det kobberfarvede spillende NUance, som opnaas ved Ansyringen. Man kommer BUndfaldet i den omtalte Kobberkedel og omrører med Vand til en tyk Vælling, hvorpaa man opheder den til Kogning (hvorfor man dog ikke maa tage den førfte Bevægelse i Vællingen, foraarsaget ved de af den opboblende Dampe); denne Kogning sremstyndes ved at bedække Kjedlen. Efter at man behprig har omrørt Massen, tilsætter