Hjælp dig selv
Praktiske tekniske anvisninger
År: 1890
Forlag: V. Bio's Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 479
For Haandværkere af alle Fag, Kunstnere, Fabrikanter, Handlende og Industridrivende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
118
af den stærkeste Kobberglans, som forekommer i Handelen.
En anden Sort, som snarere har en indigo- end en
kobberfarvet Farveændring og som bliver dyrere betalt i
Handelen, faar man, nnar man ved Ansyringen forandrer
Fremgangsmaaden saaledes, at man fprst koger Farve-
vcellingen med den angivne Mcengde Svovlsyre, gyder
derpaa i Truget Salpetersyre til og ender Operationen
som forhen er angivet; ipvrigt vedbliver man aldeles
som ved Tilberedningen af den mprke Sort; fun tør man
ikke drive Varmen i Tprrestnen hpjere end til 60° R.
Ved de ovennævnte Vægtstørrelser faar man 80—85 Pd.
Pariserblaat af førfte Kvalitet.
Man kan vel forandre Vcegtforhvldet af Svovlsyren
og Salpetersyren til Farvens Ansyring; dog ved at for-
mindske samme faar man et Produkt af inindre Vcerdi
og ved at forøge samme bliver Farven ikke bedre, saa
at det er raadeligt at blive staaende ved det angivne,
ved Prpve stadfæstede Vcegtforhold. Jstedetfor Salpeter-
syre kan man dog ogsaa anvende Salpeter, oplpst i
Farvevcellingen, naar den Svovlsyre eller Natron, der
bliver tilbage ved Tilberedningen, ikke vel lader sig gjpre
i Penge; til Salpetret sættes da saa megen Svovlsyre,
som behpves til dens Dekomposition; til den af 100 Pd.
joernblaasurt Kali frembragte Mængde nf Farve, kommer
21 Pd. Salpeter med 14 Pd. Svovlsyre af 66° B.
(specifik Vcegt 1,8is).
Et ligeledes meget glimrende Blaat faar man, dog
ikke med saa stor Sikkerhed, naar man til Bundfoeldningen
bereder en koncentreret Oplpsning af Jærnvitriol, til-
sætter samme ben Mcengde af Svovlsyre og Salpeter-
syre, som ovenfor er foreskreven til at anføre Bund-
faldet, og lader det løbe i Jærnkjedlerne, i hvilke Oplos-
ningen er stet og ophedes til Kogning, og ligeledes den
kogende Oplosning af joernblaasurt Kali, hvorhos man
rører vel om for at Farven ikke skal blive kornet, hvilket
vil skade dens Glans. Efter at Farven herpaa er ud-