Hjælp dig selv
Praktiske tekniske anvisninger

170 lpbende Strøg saaledes at man aldrig igjen vender tilbage til de allerede bestrøgne Steder. Spirituslak- sernissen kan nemlig ikke som f. Ex. Oljelakfernissen, taale at man længe glatter omkring ved den; den kaster sig saa snart UddUnstningen af SpiritUsen begynder. Kim ved at efterkomme disse Regler kan man opnaa en jcevn Flade. Naar man har at gjøre med Gjenstande, paa hvilke befinder sig mange Kroge og Vinkler, maa man desUden vogte sig for at man ikke stryger Penslen af paa de skarpe Kanter, hvad der vilde bevirke at Fernissen løb bort. Man maa hertil betjene sig af mindre Hanrpensler, dog maa disse Pensler altid kun være bestemte for denne Slags Fernis. Den paastrpgne Lakfernis tørrer i sædvanlig Stire- varme inden 3 å 4 Timer. Det fprste Lag forsvinder for det meste, idet det trænger ncesten ganste ind i Træet; ofte sker dette ogsaa med den anden Paastrygning. Man stryger derfor Trceet 3, 4 ä 5 Gange, indtil man erholder den fulde Glans og en glat Overflade, efter at man efter hver Anstrygning har ventet 3 ä 4 Timer medens det foregaaende tprres. Naar det ikke haster, saa er det bedre at lade hvert Anstrpg tørre endnu længere, men man maa altid i det mindste lade det sidste Lag tørre i 12 Timer, førenb man begynder at polere. Har man Dvelse i at tilvejebringe et ffjønt og lige lagt Lag, da kan man spare Poleringen, hvilket er en stor Fordel. Men enhver fin Gjenstand maa slibes og poleres, navnlig er dette nsdvendigt ved stprre Flader, da disse aldrig uden Politur kunne faaes stjpnne og i lige Forhold. I dette Djemed maa man slibe den paafprte Lakfernis med Trippelse, som er revet og opstemmet i Vand; i dette dypper man et Stykke fint blpdt Filt eller i Mangel deraf en Uldlap og gnider Gjenstanden i kredsformig Bevægelse saa længe, indtil der fremkommer en glat Overflade. Man maa derhos tjær paaagte, at alle Steder arte sig i lige Forhold og at Lakken ingen Steder