Hjælp dig selv
Praktiske tekniske anvisninger

År: 1890

Forlag: V. Bio's Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 479

For Haandværkere af alle Fag, Kunstnere, Fabrikanter, Handlende og Industridrivende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
222 lavet af bedste hvide og haarde Talg, saa er den hvid og noget gjennemsigtig og har et fint krystallisk Ådre. Den indeholder kun omtrent 16 pCt. Vand. Det er umuligt at fremstille en Scebe ved Kogning med et saa lille Vandindhold, da Sceben ikke forbinder sig med saa stcerke Sutte, og man fan ikke bringe den til en saadan Koncentration, uden at Sceben forbrændes. Paa den anden Side ere de stcerke Lade en Fordel for den kolde Forsæbning, ejtersoln Forsæbningen med dem bliver fuldkommen. Da en neutral Kaliscebe er langt at foretrække for en Sodasæbe til mange Øjemeb, navnlig i Uld industrien, og da man nu kan fjøbe rent, kaustisk Kali, saa vil man kunne vente god Afsætning for en saadan Sæbe, naar man forst har indrettet sig paa at fabrikere den. Haard Oleinscebe. Ved Kjcernescebens Tilvirkning maa Luden ikke, som ellers, tilsættes Fedtet, men Fedtet til ßuben, thi ellers vilde Fedtsyren strax opsluges af Luden og danne Klumper, som meget vanskeligt og ikkun ved Kogning med Ludoverskud kunne udjcevnes. Endvidere er det bedst, ikke at benytte fuldstændig kaustisk Lud, men Sub med en Del Kulsyreindhold. Til 1000 Pd. Olein tager man 2000 Pd. Lud af 18° Beaume, hvoraf omtrent 16—1700 Pd. bliver ophedet i Kjedlen og Oljen derpaa tilsat under Omrpring. Resten af Olemet og Luden tilføje§ derefter afvexlende indtil alt er forscebet; derpaa bliver det udvalset og kogt til Klarhed. Scebe til Vask og Blegning af Straahatte samt Uld- og Silkevarer. Til at hceve de Vanskeligheder, der ere forbundne med de ovenfor ncevnte Stoffers Vast og Rensning og som navnlig hidrpre fra den saakaldte Svovling, hvorved Stofferne sædvanlig udsættes umiddelbart for Svovl-