Hjælp dig selv
Praktiske tekniske anvisninger
År: 1890
Forlag: V. Bio's Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 479
For Haandværkere af alle Fag, Kunstnere, Fabrikanter, Handlende og Industridrivende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
222
lavet af bedste hvide og haarde Talg, saa er den hvid
og noget gjennemsigtig og har et fint krystallisk Ådre.
Den indeholder kun omtrent 16 pCt. Vand. Det er
umuligt at fremstille en Scebe ved Kogning med et saa
lille Vandindhold, da Sceben ikke forbinder sig med saa
stcerke Sutte, og man fan ikke bringe den til en saadan
Koncentration, uden at Sceben forbrændes. Paa den
anden Side ere de stcerke Lade en Fordel for den kolde
Forsæbning, ejtersoln Forsæbningen med dem bliver
fuldkommen.
Da en neutral Kaliscebe er langt at foretrække for
en Sodasæbe til mange Øjemeb, navnlig i Uld industrien,
og da man nu kan fjøbe rent, kaustisk Kali, saa vil man
kunne vente god Afsætning for en saadan Sæbe, naar
man forst har indrettet sig paa at fabrikere den.
Haard Oleinscebe.
Ved Kjcernescebens Tilvirkning maa Luden ikke, som
ellers, tilsættes Fedtet, men Fedtet til ßuben, thi ellers
vilde Fedtsyren strax opsluges af Luden og danne
Klumper, som meget vanskeligt og ikkun ved Kogning
med Ludoverskud kunne udjcevnes. Endvidere er det
bedst, ikke at benytte fuldstændig kaustisk Lud, men Sub
med en Del Kulsyreindhold. Til 1000 Pd. Olein tager
man 2000 Pd. Lud af 18° Beaume, hvoraf omtrent
16—1700 Pd. bliver ophedet i Kjedlen og Oljen derpaa
tilsat under Omrpring. Resten af Olemet og Luden
tilføje§ derefter afvexlende indtil alt er forscebet; derpaa
bliver det udvalset og kogt til Klarhed.
Scebe til Vask og Blegning af Straahatte
samt Uld- og Silkevarer.
Til at hceve de Vanskeligheder, der ere forbundne
med de ovenfor ncevnte Stoffers Vast og Rensning og
som navnlig hidrpre fra den saakaldte Svovling, hvorved
Stofferne sædvanlig udsættes umiddelbart for Svovl-