Hjælp dig selv
Praktiske tekniske anvisninger
År: 1890
Forlag: V. Bio's Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 479
For Haandværkere af alle Fag, Kunstnere, Fabrikanter, Handlende og Industridrivende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
308
tør kan man begynde ALtsningen efter at have omgivet
Kanten af Pladen med Vox.
Naar Wtsningen paa Metalpladen er endt vastes
denne strax med Terpentin; findes der da endnu forkerte
Streger, da fjernes disse ved Hjælp af KUl og Polerstaal.
Ved den litografiste Sten lader man Syren lpbe
af og Vand løbe paa, hvorefter man aftørrer med Silke-
papir og sværter Stenen, renser denne for Fernis og
Farve med Terpentin og sværter da paany. Med et
Stykke fugtet Lcerred fjernes Farven, og Graveringen
viser sig fuldkommen ren. Sklllde der lægge sig ligesom
et Slpr over Pladen, da fjernes dette med Kul eller
Pimpstenspulver. Derpaa overstryges den med Gummi,
og Arbejdet er færdigt.
Til Wtsning af den litografiste Sten benytter man
som Wtsmiddel Eddike- eller Citronsyre, der er fortyndet
med Vand. Wtsningen foregaar, alt efter den Styrke
man pnster at Linjerne skal have, i Lpbet af 1/2—6
Minutter.
Til Zink benyttes en Blanding af Salpetersyre og
Eddikesyre henholdsvis i et Vcegtforhold af 3—1. Wts-
ningen varer her fra 1—15 Minuter.
Til Staal anvendes samme Wtsmiddel, og Mts-
ningen foregaar her meget hurtig.
Til Kobber anvender man Salpetersyre af Styrke
24° Beaume. Mtsningen varer her længe og maa prpves
ved Hjcelpelinjer, der anbringes paa Randen af Pladen.
Dette maa gjentages oftere, da Wtsningen maa afbrydes
og vastes hver 15de Minut.
Det er en Selvfplge, at man paa samme Plade
kan foretage Mtsninger af forstjellig Styrke. Er en
Del af Pladen ætset saa dybt, som man pnster, da vastes
denne omhyggelig ren og tprres med Silkepapir; man
lader den mulig paa Pladen tilbageværende Fugtighed
fordampe og bedcekker de ætsede Steder med Fernis.