Hjælp dig selv
Praktiske tekniske anvisninger

51 Som Hovedbestanddel af Lcederlakken tjener i Al- mindelighed Linolje. Man benytter hertil en fuldkommen klar, vandfri og gammel Olje, jo ældre desto bedre. Ncesten alle tprrende Oljer indeholde ved Siden af deres ejendommelige Fedtstoffer desuden en vis Mængde af et ikke tprrende Fedtstof, nemlig Palmitin. Denne bevirker, at Størringen foregaar langsommere og berpver desuden Fernissen den smUkke Glans, som man fordrer af Lcederlakken, og som ikke findes hos den sædvanlige Oljesernis, der for det meste har et fedtagtigt Udseende. For at erholde en god Lcederlak er det derfor fprst og fremmest nødvendigt at befri Linoljen fra Palmitinen, og dette sier ved Hjcelp af Salpetersyre. Salpetersyren, eller egentlig den rygende Salpetersyre (SalpeLerrmder- syre), danner i Berpring med organiste Legemer af for- skjellig Art Salpetersyrling og denne, samt Resten af Salpetersyre og Salpeterundersyre, indvirker forandrende paa Blandingen af de forskellige Fedtstoffer i Linoljen. Herved spaltes Palmitinen i Palmitinsyre og Glycerin og kan derfor let siden ved Tilsætning af Bly og Man- ganilte udstilles af Oljen som uoplpseligt palmitinsurt Blyilte. Er den Linolje, man vil anvende, ikke ganske klar eller endnu frisk og derfor forurenet af Planteslim og Planteceggehvide, da udsætter man Oljen for Lysets Paa- virkning i 1 å 2 Uger, blandet med 1/io af sin Vcegt med en mættet Joernvitrioloplpsning; dette sker i flade Kasser og under oste gjentagen Omrprmg. Den rensede, aldeles klare Olje blandes da med Salpetersyre. Da Syren ikke kan anvendes i Metalkar, maa man hertil benytte Glaskar eller helst store Krllkker af Stentøj, de saakaldte Dekanterkrukker, som paa den ene Side ere for- synede med en Række over hinanden staaende Huller. Först opvarmes al den Olje, der skal anvendes, til 50—60° C. i en Kobberkjedel og fyldes derfra paa Stentpjskrukkerne. Forud har man i hver Krukke paa 4*