Dansk Arbejde

108 mindre favorable for Laantagerne. I de sidste 12 15 Aar har den nedadgaaende Kursbevægelse med faa Afvigelser fortsat sig saa vedholdende, at enhver laansøgende Finans- minister har mistet Chancer ved at opsætte Tidspunktet for Laa- nets Afslutning. Men ingen forstandig Finansmand har i Kurs- nedgangen paa engelske Consols set en Svækkelse af Eng- lands Kredit. Og hvis man vil bebrejde den nuværende danske Regering noget i Anledning af Laanets Optagelse, saa er der større Grund til at pege paa Hastværkct end paa Nøleriet. Vi burde, som ovenfor antydet, under Venstres Styre have ordnet vore Finanser saa forsigtigt, at vi havde Raad til at vente med Optagelsen af et større Statslaan, til det lod sig afslutte paa gunstigere Vilkaar. Saa sikkert som Kurserne paa solide Statspapirer er faldne, vil de i Perioder med dalende Pengerente atter stige. Det vil dog vistnok vare længe, inden 23/4 pCt. Consols igen som i 1897 hæver sig til en Kurs af 1121/ii og det nytter ikke at drage be- drøvelige Sammenligninger mellem Kursen paa 3 pCt. danske Statslaan for 15 Aar siden og Kursen paa 4 pCt. nu. Men den ved Optagelsen af det nu afsluttede Laan ind- høstede dyrekøbte Erfaring burde aabne vore Statsmænds Øjne for Nødvendigheden af en Tilbagevenden til solide Finansprinciper, som det er meget farligt for Forretnings- mænd, men endnu langt farligere for ansvarshavende Poli- tikere at skyde til Side. Det er ydmygende for en gammel Venstremand at maatte indrømme det. Men vi havde i Estrups Tid en dygtigere og mere paalidelig Ledelse af Danmarks Finanser end den, hans hurtigt skiftende Efterfølgere har præsteret. Selv om der tages alle rimelige Hensyn til de forandrede politiske Forhold efter Systemskiftet, kommer man dog til den Slut- ning, at Venstres ledende Mænd har paadraget sig et tungt Ansvar ved fejle Dispositioner, der burde have været und- gaaede. Viljen har sikkert været god nok, men det har