Dansk Arbejde
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1912
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 317
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
mindre favorable for Laantagerne. I de sidste 12 15 Aar
har den nedadgaaende Kursbevægelse med faa Afvigelser
fortsat sig saa vedholdende, at enhver laansøgende Finans-
minister har mistet Chancer ved at opsætte Tidspunktet for Laa-
nets Afslutning. Men ingen forstandig Finansmand har i Kurs-
nedgangen paa engelske Consols set en Svækkelse af Eng-
lands Kredit. Og hvis man vil bebrejde den nuværende
danske Regering noget i Anledning af Laanets Optagelse,
saa er der større Grund til at pege paa Hastværkct end paa
Nøleriet. Vi burde, som ovenfor antydet, under Venstres
Styre have ordnet vore Finanser saa forsigtigt, at vi havde
Raad til at vente med Optagelsen af et større Statslaan, til
det lod sig afslutte paa gunstigere Vilkaar. Saa sikkert som
Kurserne paa solide Statspapirer er faldne, vil de i Perioder
med dalende Pengerente atter stige. Det vil dog vistnok
vare længe, inden 23/4 pCt. Consols igen som i 1897 hæver
sig til en Kurs af 1121/ii og det nytter ikke at drage be-
drøvelige Sammenligninger mellem Kursen paa 3 pCt. danske
Statslaan for 15 Aar siden og Kursen paa 4 pCt. nu.
Men den ved Optagelsen af det nu afsluttede Laan ind-
høstede dyrekøbte Erfaring burde aabne vore Statsmænds
Øjne for Nødvendigheden af en Tilbagevenden til solide
Finansprinciper, som det er meget farligt for Forretnings-
mænd, men endnu langt farligere for ansvarshavende Poli-
tikere at skyde til Side.
Det er ydmygende for en gammel Venstremand at maatte
indrømme det. Men vi havde i Estrups Tid en dygtigere
og mere paalidelig Ledelse af Danmarks Finanser end den,
hans hurtigt skiftende Efterfølgere har præsteret. Selv om
der tages alle rimelige Hensyn til de forandrede politiske
Forhold efter Systemskiftet, kommer man dog til den Slut-
ning, at Venstres ledende Mænd har paadraget sig et tungt
Ansvar ved fejle Dispositioner, der burde have været und-
gaaede. Viljen har sikkert været god nok, men det har