Dansk Arbejde
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1912
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 317
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
Konjunkturer. I 1905 stod Hartkornspriserne i Kr. 5587, i
1907 steg de til Kr. 6189, i 1910 naaede de Kr. 6578, og den
stigende Bevægelse har fortsat sig i de sidste 2 Aar. Hart-
kornspriserne staar nu uden kunstig Hjælp højere end no-
gen Sinde før. Vore Landmænds sunde Syn har sejret. De
tog i Perioden med de synkende Priser Ulemperne, der
fulgte med den aabne Dørs Politik. Men de sikrede sig sam-
tidig med et i vore Nabolande ukendt Fremsyn de store
Fordele, der var forbundne med den toldfri Indførsel af
deres Raaprodukter. Danmarks dygtigste og farligste Kon-
kurrenter, Sveriges og Tysklands Landmænd, mistede helt
eller delvist deres Eksportchancer, fordi de gennem Toldbe-
skyttelsen kunstigt fordyrede deres vigtigste Raaprodukter.
Medens Nabostaternes Landmænd sloges om Tolden, tog
Danmarks Landbrug Teten i Kappestriden om Forsyningen
af det aabne engelske Marked. Man var i Sverige og Tysk-
land ikke klar over, at Toldbeskyttelsen med en Fiskekrogs
Lethed glider ind i et Lands Toldsystem. Men hvert Forsøg
paa at befri sig for Beskyttelsestolden, hvor den en Gang
er indført, volder lignende Vanskeligheder som Fjernelsen
af Fiskekrogen, hvor den har bidt sig fast. Alle, der har
høstet Fordel af Tolden, spræller og vrider sig under Ope-
rationen. Selv om et frihandels venligt Omslag gjorde sig
gældende i Tyskland og Sverige, vilde det derfor vare mange
Aar, før Agrartolden fuldstændig lod sig fjerne. De under
Toldbeskyttelsen rundt om i Landet skabte »Formuer paa
Papiret«, hindrer af mange umiddelbart indlysende Grunde
en hurtig Overgang til den aabne Dørs Politik. Den Svæk-
kelse i Konkurrencedygtigheden, som Tysklands og Sveriges
Landmænd har tilføjet sig selv, vil endnu længe give Dan-
marks Landbrug en favoriseret Særstilling.
Naar vi nu med et Slægtleds Erfaringer ser tilbage paa
den Tid, da vore danske Landmænd stod foran Valget mel-