Dansk Arbejde

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1912

Forlag: O.C. Olsen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 317

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
128 Konjunkturer. I 1905 stod Hartkornspriserne i Kr. 5587, i 1907 steg de til Kr. 6189, i 1910 naaede de Kr. 6578, og den stigende Bevægelse har fortsat sig i de sidste 2 Aar. Hart- kornspriserne staar nu uden kunstig Hjælp højere end no- gen Sinde før. Vore Landmænds sunde Syn har sejret. De tog i Perioden med de synkende Priser Ulemperne, der fulgte med den aabne Dørs Politik. Men de sikrede sig sam- tidig med et i vore Nabolande ukendt Fremsyn de store Fordele, der var forbundne med den toldfri Indførsel af deres Raaprodukter. Danmarks dygtigste og farligste Kon- kurrenter, Sveriges og Tysklands Landmænd, mistede helt eller delvist deres Eksportchancer, fordi de gennem Toldbe- skyttelsen kunstigt fordyrede deres vigtigste Raaprodukter. Medens Nabostaternes Landmænd sloges om Tolden, tog Danmarks Landbrug Teten i Kappestriden om Forsyningen af det aabne engelske Marked. Man var i Sverige og Tysk- land ikke klar over, at Toldbeskyttelsen med en Fiskekrogs Lethed glider ind i et Lands Toldsystem. Men hvert Forsøg paa at befri sig for Beskyttelsestolden, hvor den en Gang er indført, volder lignende Vanskeligheder som Fjernelsen af Fiskekrogen, hvor den har bidt sig fast. Alle, der har høstet Fordel af Tolden, spræller og vrider sig under Ope- rationen. Selv om et frihandels venligt Omslag gjorde sig gældende i Tyskland og Sverige, vilde det derfor vare mange Aar, før Agrartolden fuldstændig lod sig fjerne. De under Toldbeskyttelsen rundt om i Landet skabte »Formuer paa Papiret«, hindrer af mange umiddelbart indlysende Grunde en hurtig Overgang til den aabne Dørs Politik. Den Svæk- kelse i Konkurrencedygtigheden, som Tysklands og Sveriges Landmænd har tilføjet sig selv, vil endnu længe give Dan- marks Landbrug en favoriseret Særstilling. Naar vi nu med et Slægtleds Erfaringer ser tilbage paa den Tid, da vore danske Landmænd stod foran Valget mel-