Dansk Arbejde
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1912
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 317
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
toldens udvidede Anvendelse, svarede han med et godmodigt
Smil: »Værditolden nytter det ikke at tale om, Køedt. Rubin
vil ikke. De andre Ændringer skal jeg nok foreslaa.« Og
han holdt sit Ord.
Toldraadet.
Dersom Protektionisterne havde havt Sikkerhed for Be-
varelsen af et Flertal i Landstinget, vilde de sandsynligvis!
som hidtil have ført Kampen mod Frihandlen fra deres gamle
Skanse. Men Visheden for, at de om faa Aar ogsaa vilde
komme i Mindretal i Landstinget, nødte dem til at spejde
efter Midler til Opbyggelsen af et nyt protektionistisk Fæst-
nings-Fort udenfor Rigsdagen. Og her kom andre Landes
Erfaringer dem til Nytte. Overalt, hvor det protektionistiske
System har faaet Fodfæste, har man etableret særlige Told-
raad, til hvis »sagkyndige« Skøn alle Forhold vedrørende
Toldspørgsmaalet er bievne henviste.
Faa Lovgivere har et grundigt Kenskab til deres eget
Lands Tarif. De føle sig usikre, naar de skal deltage i
Drøftelsen af Toldlovens Detailler. Etableringen af en In-
stitution, der efter Regeringens Anvisning paatager sig at
gennemarbejde Toldstoffet, før det forelægges Rigsdagen,
betragtes derfor af de fleste Rigsdagsmænd som en Lettelse.
Denne Ordning fritager dem for en Del af det personlige
Ansvar for nye Toldbestemmelsers Affattelse. Hovedansvaret
lægges paa Regeringens sagkyndige Embeds- og Tillidsmænd
i Toldraadet. Ministrene skifter. Nye Mænd træder til og
afløses af andre, eftersom det politiske Skakspil favoriserer
det ene eller det andet politiske Parti. Men Toldraadet er
en fast Institution, der under sin Formands Ledelse over-
lever de skiftende Regeringer. Under disse Forhold øges
Toldraadets Indflydelse stille og umærkeligt, saaledes, at
Rigsdagens Medlemmer efterhaanden vænner sig til at be-
tragte dets Indstillinger som Rettesnor for deres Afstemninger.