Dansk Arbejde

154 toldens udvidede Anvendelse, svarede han med et godmodigt Smil: »Værditolden nytter det ikke at tale om, Køedt. Rubin vil ikke. De andre Ændringer skal jeg nok foreslaa.« Og han holdt sit Ord. Toldraadet. Dersom Protektionisterne havde havt Sikkerhed for Be- varelsen af et Flertal i Landstinget, vilde de sandsynligvis! som hidtil have ført Kampen mod Frihandlen fra deres gamle Skanse. Men Visheden for, at de om faa Aar ogsaa vilde komme i Mindretal i Landstinget, nødte dem til at spejde efter Midler til Opbyggelsen af et nyt protektionistisk Fæst- nings-Fort udenfor Rigsdagen. Og her kom andre Landes Erfaringer dem til Nytte. Overalt, hvor det protektionistiske System har faaet Fodfæste, har man etableret særlige Told- raad, til hvis »sagkyndige« Skøn alle Forhold vedrørende Toldspørgsmaalet er bievne henviste. Faa Lovgivere har et grundigt Kenskab til deres eget Lands Tarif. De føle sig usikre, naar de skal deltage i Drøftelsen af Toldlovens Detailler. Etableringen af en In- stitution, der efter Regeringens Anvisning paatager sig at gennemarbejde Toldstoffet, før det forelægges Rigsdagen, betragtes derfor af de fleste Rigsdagsmænd som en Lettelse. Denne Ordning fritager dem for en Del af det personlige Ansvar for nye Toldbestemmelsers Affattelse. Hovedansvaret lægges paa Regeringens sagkyndige Embeds- og Tillidsmænd i Toldraadet. Ministrene skifter. Nye Mænd træder til og afløses af andre, eftersom det politiske Skakspil favoriserer det ene eller det andet politiske Parti. Men Toldraadet er en fast Institution, der under sin Formands Ledelse over- lever de skiftende Regeringer. Under disse Forhold øges Toldraadets Indflydelse stille og umærkeligt, saaledes, at Rigsdagens Medlemmer efterhaanden vænner sig til at be- tragte dets Indstillinger som Rettesnor for deres Afstemninger.