Dansk Arbejde

161 tunge Ende ned efter. De billigste og groveste Varer svarer den højeste Told. Den mindre bemidlede Befolk- ning betaler mest. Overklasserne slipper med langt la- vere Toldskatter. Overfor dette afgørende Hovedhensyn vejer Værditoldens samlede Ulemper saa lidt, at vi i Holland konsekvent har fastholdt den. Desuden sparer Værditolden os det endeløse Arbejde med Varesendin- gers Detailundersøgelse, som i andre Lande sysselsætter en hel Hær af Embedsmænd og Funktionærer og sinker Handelsstandens Forretningsgang. Hos os passerer Va- rerne Toldboden let og hurtigt. De Handlendes Fak- turaer er med faa Undtagelser vor Rettesnor.« Her har Læseren i forkortet Gengivelse en kyndig og erfaren Statsmands Dom over de to Systemer. Følgende Eksempel af den danske Tarif illustrerer Rigtigheden af den hollandske Ministers Fremstilling. For 1 Kg. groft Klæde til en Indkøbspris af 4 Kr. be- tales der efter den danske Tarif en Told af Kr. 1,20 eller 30 % af Værdien. 1 Kg. finere Klæde til en Værdi af 12 Kr. koster ligeledes Kr. 1,20 i Told. Men her andrager Toldskatten, som Tallene viser, kun 10 % af Indkøbsprisen. Under en Værditold af 10 % svares der af den grove Vare 40 Øre og af den fine Vare Kr. 1,20 pr. Kg. i Toldskat. Gaar vi ud fra, at Køberen af det billige Klæde hører til den mindre bemidlede og Køberen af det fine Klæde til den velhavende Samfundsklasse, saa kommer vi til følgende Facit: Under Vægttold-Systemet svarer Smaakaarsfolk i det her givne Tilfælde, der er typisk for den danske Toldtarif, 3 Gange saa høj en Skat af Varens Ind- købspris som de velhavende Klasser. Under Værdi- tolden betaler de velhavende Klasser 3 Gange saa høj en Skat til Statskassen som Smaakaarsfolk. Vægttolden virker helt igennem med den tunge Ende ned ad. Værdi- Il