Dansk Arbejde

169 Det er uforklarligt, at rettænkende Folk, der har deres Tælle- og Tænkeapparat i Orden, kan være tavse Vidner til den blodige Uretfærdighed, der under Vægttolden Maaned efter Maaned og Aar efter Aar tilføjes Smaakaarsfolk paa alle Landets Toldsteder, medens der væves Stolpe op og Stolpe ned om de Farer, der vilde true Statskassen og Sam- fundet under Værditolden. Selvfølgelig maa Statens finansielle Interesser ikke til- sidesættes. Men under en kyndig Affattelse af Tariffen kan Hensynet til Statskassen lige saa godt forenes med det ene som med det andet Opkrævningssystem. Forøvrigt har der herhjemme aldrig været Tale om en pludselig Overgang til Værditolden over hele Linjen. Man har foreslaaet efter- haanden varsomt at indføre den der, hvor Reformen lettest og med størst Udbytte lader sig gennemføre uden at skabe større Bryderier. Man hører somme Tider den Bemærkning, at naar Staten alligevel skal bevare samme Indtægt under Værditolden som under Vægttolden, saa har Skatteyderne ringe Interesse i at fremme denne Reform. Denne Betragt- ning hviler paa et fejlt Grundsyn. En Ændring, der re- sulterer i, at Staten faar samme Toldindtægt som nu, kan være overordentlig rigtig og gavnlig, naar den flytter den tunge Ende af Forbrugsskatterne over paa de mere bemid- lede Klasser og giver Smaakaarsfolk en tilsvarende Lettelse. Beregnes Tolden efter Varernes Værdi, vil Skattens Beløb i langt højere Grad end nu fordeles over Befolkningen i For- hold til Skatteevnen. Mod Rigtigheden af denne Forklaring er der aldrig bleven rejst en begrundet Indvending. Og det Argument: »Rubin vil ikke«, vejer eller burde ikke veje mere end enGaasefjer, hvor frisindede og rettænkende Lov- givere med Landets Øjne hvilende paa sig tager Bestem- melse om Reglerne for Toldskatternes Opkrævning og Fordeling.