Dansk Arbejde
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1912
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 317
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
i det politiske Liv for personlig Fordels Skyld, vilde den
Illusion, at Samfundets Vel under det parlamentariske Styre
er Repræsentanternes ledende politiske Motiv, hurtigt briste.
Intet er mere sikkert, end at man i de af Flertalsstyret ud-
gaaede lovgivende Forsamlinger ej alene finder Befolkningens
Dyder men ogsaa dens Lyder repræsenterede. De sidste vil
paa den politiske Arena endda blive stærkere udviklede end
de første.
Man behøver kun at sammenholde Kandidaternes Udta-
lelser under en politisk Valgkamp for at føle sig overbevist
om, at Ærlighed, Kundskabsfylde og Oprigtighed under
partipolitiske Brydninger meget ofte overtrumfes af mindre
prisværdige Egenskaber hos de sejrende Kandidater. Stem-
mernes Optælling er ingen Guldprøve. Og Vælgere, derer
hildede i denne gængse Vildfarelse, har meget at lære, før
de bliver modne til nyttig Deltagelse i det politiske Skak-
spil. En Blanding af Snedighed og Uvidenhed vejer ofte
mere i den partipolitiske Vægtskaal end en Blanding af Ær-
lighed og Sagkundskab.
Vi kræver et Eksamens-Vidnesbyrd for Kontorister, As-
sistenter og Bude, der søger Ansættelse ved Jernbane-, Post-
og Telegraf-Væsnet. Meget faa private og offentlige Virk-
somheder staar Ungdommen aabne uden Duelighedsbevis.
Men Adgangen til Landets øverste Tillidspost, Deltagelsen i
Lovgivningsmagten, staar aaben for enhver 30aarig Mand,
der har holdt sig udenfor den kriminelle Straffelov. Et
Flertals-Votum træder i Stedet for Duelighedsprøven. En
Indtrængen af uheldige Elementer i et Lands lovgivende
Forsamling er under dette System uundgaaelig. Danmark
danner i denne Henseende ingen Undtagelse.
Man vil i frisindede Kredse være tilbøjelig til at stemple
de her udtalte Anskuelser som reaktionære Udslag af en
politisk Pessimisme. Bebrejdelsen er uberettiget. Man ram-
mer Sandheden bedre ved at karakterisere den her fremførte