Dansk Arbejde

171 som ellers ikke bliver værdsatte efter Fortjeneste? Da jeg i Anledning af Alberti-Katastrofen fra en af vore Jurister modtog den mundtlige Forespørgsel, om jeg vilde kunne paapege en af Rigsdagen og Bankerne uafhængig regn- skabskyndig Mand, der vilde paatage sig den Opgave at ud- rede den faldne Justitsministers 20 Aars Regnskabsvæsen, gav jeg den ønskede Anvisning paa den Betingelse, at der blev ydet en passende Betaling for dette Kæmpearbejde. Regnskabet forelaa ikke i lovlig eller bogholderimæssig ord- net Form. Det maatte delvist uddrages af løse Papirer, Breve og Sma abøger i Lommeformat med spredte Blyant- notitser, der ofte bevidst var affattede saaledes, at Udenfor- staaende ikke skulde forstaa dem. Store Kufferter og Skabe fyldte med dette blandede Materiale maatte tømmes, og Ind- holdet registreres og undersøges med endeløs Taalmodighed for at finde den røde Traad gennem dette Labyrint. En Kommission vilde aldrig have kunnet klare Vanskelighederne. Men den af mig udpegede med en sjælden Sporsans bega- vede Ekspert, Prokurist Jul. Jørgensen, løste Opgaven un- der eget Valg af Medhjælp og paaviste Skridt for Skridt Gangen i Albertis Dispositioner lige fra det Tidspunkt, da han første Gang lod sig friste ind paa den Vej, der endte med hans Fald. Den Dommer, der henvendte sig til mig, lod sig ikke lede af teoretiske men af praktiske Hensyn. Han vilde til Bunds i Sagen og valgte den efter hans Mening korteste og sikreste Vej til Maalet. Ellers er Embedsmænd og særlig Jurister tilbøjelige til at kimse ad Forretningsmænds Raad og Erfaringer. Og dog drives der i vor Tid Forretninger med Verdensomsætninger, som langt overstiger de Beløb, der figurerer i Danmarks aarlige Statsbudget. Jeg vil introducere Læseren til Chefen i en af disse Forretninger. En Mand med en bramfri Optræden modtager os i sit Privatkontor en Formiddag i September Maaned 1912.