Dansk Arbejde

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1912

Forlag: O.C. Olsen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 317

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
180 Stridigheder mellem Generaldirektør Rubin og Handels- standen findes i en Artikel af Hr. Rubin i »Ugeskrift for Retsvæsen« af 29de Jan. 1910. Ved en Højesteretsdom af 10. Dec. 1909 var en Skatte- yders Protest imod en ham formentlig uden Lovhjemmel paalignet forhøjet Stempelskat bleven taget til Følge. Højeste- ret fritog Appellanten for at betale den omstridte Skat. Og Dommen ledsagedes med den Motivering, at Stempelloven ikke skønnedes at indeholde sikker Hjemmel til at henføre de paagældende Dokumenter under den af Skattedeparte- mentet fastsatte forhøjede Takst. Hr. Rubin kritiserer i sin Artikel i Ugeskriftet denne Afgørelse og fremfører i sit Indlæg følgende Retsopfattelse: »Hvis to Borgere procederer, søges Afgørelsen efter, hvad man med lige Ret og Billighed overfor begge kan faa ud af skriftlige eller mundtlige Aftaler; er Staten den ene Part, opfatter Domstolene sig som Borgerens Beskytter overfor Statens mulige »Overgreb«. Det er denne Betragtning, der skaber Forvirringen.« Naar man — som Højesteret i det foreliggende Tilfælde synes at have gjort det — godkender den Betragtning, at Statens administrative Embedsmænd under Udøvelsen af deres Embedspligter bør holde sig indenfor den Retsgrænse, der i tvivlsomme Tilfælde falder sammen med den humane Delingslinje, saa vil en Embedsmand med Hr. Rubins Grund- syn fremkalde de Konflikter, der erfaringsmæssigt fremægges ved fortsatte administrative Overgreb. Den Omstændighed, at Hr. Rubin tilskriver andre Skyl- den for den Forvirring, han selv foraarsager, er et Vidnes- byrd om, at hans bureaukratiske Higen efter i Medfør af sin Embedsmyndighed at overskride den humane Retsgrænse, er stærkere udviklet end hans liberale Livssyn.