Dansk Arbejde
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1912
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 317
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
238
de laver en Reklame-Lovgivning under Politikontrol for
Landets næringsdrivende Borgere. Dersom en Kræmmer
reklamerede efter den her givne Recept, vilde han risikere
at komme i Tugthuset.
Og Koloniallotteriet er dog næst efter Klasselotteriet det
mindst kompromitterede af vore Lotterier. Fortsætter man
Undersøgelsen til Vare- og Industrilotteriets og Landbrugs-
lotteriets Spilleplaner, saa forener Reklamens Dristighed,
Spillernes Enfoldighed og Rigsdagens orkestrale Medvirk-
ning sig i saa fuldtonende Akkorder, at man ikke vilde blive
synderligt forbavset over en ny Lov, der i Reklame-Øjemed
paabød Ringning med alle Landets Kirkeklokker, hver Gang
der i Statens Navn blev foretaget en ny Lotteritrækning.
»Gud hjælpe mig til en Lotterigevinst,« har allerede i
mangfoldige Hjem afløst den gamle nøjsomme Bøn om det
daglige Brød.
P. S.
Man hører af og til Klager fra Kollektørernes Side over
Angrebene paa Lotteriinstitutionerne, der dog ernærer mange
Mænd og Kvinder, som vilde miste dette Erhverv, hvis Lot-
terierne blev ophævede. Selvfølgelig vilde det være ufor-
svarligt pludseligt at unddrage Kollektører, som paa rede-
lig Maade har røgtet et dem af Staten overdraget Hverv,
deres Indtægt. Humane Hensyn kræver her en passende
Erstatning, der sikrer Kollektørerne mod Tab. Men den
saaledes nødvendiggj orte Udgift for Statskassen vilde blive
mangefold opvejet gennem Landets Befrielse for de af Staten
etablerede Anstalter for Hasardspil.