Dansk Arbejde
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1912
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 317
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
249
Føres eksporteredeVarer som national Indtægt, saa maa
eksporteret Guld og udførte Værdipapirer selvfølgelig ogsaa
opføres paa Handelsbalancens Indtægtsside. Guld og Værdi-
papirer er for dem, der driver denne Forretning, Handels-
varer paa lignende Maade som Kul, Korn og Kaffe for
andre Købmænd.
Hvorledes virker en stærkt voksende Gæld til Udlandet
paa Handelsbalancen? Da Renten paa Gælden i Hoved-
sagen — om end i Reglen ad Omveje — maa dækkes med
udførte Varer, stiger Udførslen med Gælden. De mest for-
gældede Staters Handelsbalance figurerer derfor, som Au-
straliens Eksport viser, jævnligt med en imponerende Over-
skudsudførsel. Omvendt viser de rigeste Nationers Handels-
balance med faa Undtagelser en betydelig Overskudsindførsel.
Verdens rigeste Land, England, har saaledes i over 60 Aar
under voksende Velstand uafbrudt haft en mægtig Over-
skuds-Indførsel.
En almengyldig Regel for Verdenshandlens Bevægelser
er den, at enhver større Overflytning af Kapital fra et
Land til et andet afføder en Forøgelse af Vareudførslen fra
det Land, der afgiver Kapitalen. Omvendt stiger af samme
Aarsag Vareimporten i det Land, der modtager den frem-
mede Kapital. Da Frankrig efter Krigen i 1871 betalte
Tyskland en Krigsmulkt af 5000 Mill. Frcs., steg Frankrigs
Vareeksport (altsaa ifølge Komiteens Forklaring Frankrigs
Indtægt) saa stærkt, at Statistiken i de nærmeste Aar efter
Krigen viste en stor Overskudsudførsel. Tysklands Statistik
viste samtidig en voksende Overskudsindførsel. I dette Til-
fælde var Verden klar over, at Frankrig tabte 5000 Mill.
Frcs. og at Tyskland vandt dem. Men dersom Tyskland
havde optaget et fransk Laan paa 5000 Mill. Frcs. i Stedet
for at indkassere en Fordring paa 5000 Mill. Frcs., vilde den
ved Laanet foraarsagede Overflytning af fransk Kapital til
Tyskland have paavirket de to Landes Varehandels-Balancer