Dansk Arbejde

Guldet og Dyrtiden. Guld og Sølv har indtil den nyere Tid været ligeberet- tigede som Møntmetaller. Nogle Lande baserede deres Pengevæsen paa Guldet, andre foretrak Sølvet. Og denne Tvedeling forvoldte meget faa Ulemper, saalænge begge Metaller modtoges som Betalingsmiddel efter en fast ind- byrdes Rate. I mange Aar blev der opretholdt et Værdi- forhold, hvorefter 1 Pund Guld havde samme Værdi som 15 V2 Pund Sølv. Paa dette Grundlag kunde man mod en ringe Afgift faa slaaet Guld- eller Sølvmønt i ubegrænsede Mængder. Man indleverede de rene Raametaller til Auto- riteterne og modtog præget Mønt i Stedet. Men i den sidste Trediedel af forrige Aarhundrede steg Sølvproduktionen under stadig aftagende Omkostninger til saa uventet store Kvantiteter, at det viste sig umuligt at fastholde det gamle Værdiforhold. Og efter langvarige For- søg paa at bevare Sølvet som lovligt Betalingsmiddel efter en ny indbyrdes Rate gik de fleste ledende Stater over til Guldmøntfoden. England havde allerede i 1816 baseret sit Møntvæsen paa Guldet, og enkelte andre Lande som Brasi- lien (1849), Portugal (1854) og Uruguay (1865) fulgte Eks- emplet. Men det afgørende Nederlag for Sølvet daterer sig fra Tysklands og de tre nordiske Rigers Overgang til Guld- møntfoden i Begyndelsen af Halvfjerdserne. Siden den Tid har det ene Land efter det andet forladt Sølvet. Holland