Dansk Arbejde

306 Øjnene lukker sig efter en tung Dags trættende Ger- ning. Viljen til alle Vegne at se Skygger slappes. Haabet og Længslerne frigør sig. I Søvne dukker lyse Drømme- billeder frem. Morgensolen vækker os efter en styrkende Hvile. Vi genkalder Drømmesynerne, Taagesløret spredes, og Arbejdet gaar lettere. Men hvad hjælper Stemninger, Stjerner og Drømme- syner, naar vi mangler Penge? Nej, det er sandt, og vi gør vel i at erindre det, hver Gang vi føler os fristede til let- sindige Udgifter. Et under Savn opsparet Reservefond er en bedre Livsledsager end en tom Kasse eller en trykkende Gæld. Sandheder af denne Art forekommer os selvindly- sende, naar vi bedømmer Andres Færd. Men vi bør fremfor alt mindes dem, naar vi ser os selv i Spejlet. Penge hjælpel- os ud over mange Vanskeligheder, og Velstand er et Maal, hele Menneskeheden eftertragter. Men hvor Guld og Sølv er magtesløse, kan der selv under de beskedneste Kaar ind- vendig fra skabes en Lykkefølelse, som ingen Rigdom giver Adgang til. Mange Menneskers samstemmende Vidnesbyrd har fra Slægt til Slægt bekræftet Rigtigheden af den her hævdede Opfattelse. Men naar det er saa let at sprede Taagerne, hvorfor ser vi da saa megen Nød og Elendighed i Verden? Dette Spørgs- maal burde vi ved Nytaarstid, naar vi staar ved Grænsen mellem det Svundne og det Kommende, forelægge os selv. Og gjorde vi det, ofrede vi blot en eneste Time af Aarete første Dag paa den Opgave alvorligt at granske dette Spørgs- maal, vilde Svaret hos de fleste af os forme sig som en Dom over vor egen Færd. Ikke en af os er efter en saadan Selv- ransagelse i Tvivl om, at vi altfor ofte har givet efter for uheldige Tilbøjeligheder, vi burde have behersket, og at vi har undladt meget, vi kunde og burde have gjort for at kaste Solstraaler ind i vor egen og andres Tilværelse. Hver Gang vi fremkalder et Smil paa et Par blege Kinder eller