Dansk Arbejde

309 dækker Mark og Eng, og Stormen tuder om Taget. Men i Tankerne rulles der et Tæppe op, og Billedet forandrer sig. Sneen smelter, Græsset spirer, Blomster dukker frem, Bø- gene løfter deres svulmende Grene og skyder nyt Løv. Lærker synger, Svaler kvidrer, Violer dufter, Dugdraaber funkler med Diamantglans i luftlette, svajende Spindelvæv, og Bølgerne blinker paa Havfladen. Saa ruller Tæppet ned igen. Drømmeren vaagner af sin Dvale, og medens Even- tyrlandet langsomt glider bort, hører han Ilden rumle hyg- geligt i Kakkelovnen. Men han hører mere. Døren aabner sig, og hans gamle Ægtemage tripper ind med friskbagte Æbleskiver. Og hvis Smilet paa hans furede Ansigt kunde tolke hans Tanker, saa vilde de forme sig som den kendte Linje i Carl Plougs smukke Digt: »Du kommer, saa er alting godt!« II. Naar man véd, hvor megen Sygdom, Sorg og Nød der midt iblandt os maa kæmpes imod af uskyldigt lidende Mennesker, er der saa Anledning til i høje Toner at tale om Livsglæden ? Former Tilværelsen sig ikke for Flertallet saa knugende tungt, at Forestillingen om Jorden som en Jammerdal passer bedre med den nøgne Virkelighed end det idealistiske Livssyn, som et af Skæbnen begunstiget for- svindende lille Mindretal har tilegnet sig? Een Opfattelse, der aabenbarer sig i disse Spørgsmaal, vil mange godkende, men den vidner hverken om et dybere Kendskab til Samfundsforholdene eller en oprigtig Selv- kritik. Sorg og Sygdom paavirker Mennesker meget for- skelligt. I ikke faa Tilfælde løfter disse Tilskikkelser os op