Dansk Arbejde

311 melser, bør med et kraftigt Ryk tage sig selv i Nakken og rejse Ryggen, før Nytaarsklokkerne næste Gang minder dem om, at de er naaede et Skridt nærmere til Graven. Mange af os, der nylig fejrede Aarsskiftet, vil allerede være gaaede ned til den store Hær, før Nytaarsklokkerne atter ringer. Ingen af os kender Fremtiden. Men dersom vi hisset blev spurgt om, hvorledes vi havde udnyttet vort Liv her, vilde faa af os kunne klare Pynten. Det maa indrømmes, at vi i de henrundne Aartusinder fra Slægt til Slægt har kæmpet os frem til et højere Kul- turtrin. Videnskaben har løst mange Gaader. Vi kender nu vor Klodes Stilling i den Del af Planetsystemet, der ligger os nærmest. Men Universets Begyndelse og Ende er fremdeles skjult af uigennemtrængelige Taager. Kunsten har aabnet vort Blik for Skønhedens Idealer, Musiken har ført os ind i Tonernes Verden, og Maskinkraften har i vid Udstrækning frigjort Slaver og Trælle. Men trods al vor Viden og Kunnen er vor Evne til paa rette Maade at nyde Livet endnu lidet udviklet. Og de bedst begavede Hjerner fører ingenlunde den viseste eller lykkeligste Tilværelse. Lad os tage nogle Eksempler. En Kreds af ansete Viden- skabsmænd sidder samlede for at drøfte et for Menneske- heden vigtigt Anliggende. Løsningen af den foreliggende Opgave kræver grundig Tænkning, klar Logik og et nøje Kendskab til Samfundets og Individernes Skrøbeligheder. Og hvad gør saa bl. a. disse kloge Mænd for at klare Begre- berne? De tager hver især en mørk Stang op af Bryst- lommen, tænder Ild i dens ene Ende og sutter paa den an- den, indtil Røgskyer, der forpester Luften, de indaander, vælter ud af Mund og Næseboer. Dersom man spurgte disse Lærde: »Hvorledes har I værnet om Eders egen Livslykke?« vilde de med Forundring se paa den naive Spørger. Den Idé, at der for hver af dem har foreligget den Fører-Opgave gennem Eksemplets Magt