Dansk Arbejde

23 lige Forhold ogsaa forøge Vareprisen med Halvdelen. Det indbyrdes Værdiforhold mellem Guld og Varer bliver ikke forandret, fordi man i Stedet for 1 = 1000 sætter V/a = 1500. Gaar man i Henhold til dette Ræsonnement ud fra den Forudsætning, at Guldets stærkt forøgede Produktion er en af Hovedaarsagerne til Vareprisernes Stigning, saa følger af denne Forudsætning den logiske Slutning, at Pris- bevægelsen set i store Træk maa ledsage Gul elproduktionens Bevægelse. En for stærkt forceret Guldproduktion maa da formindske Guldets Købeevne. Man betaler mere Guld for et vist Kvantum Varer end før. Varepriserne stiger. Om- vendt vil en for stærkt forceret Vareproduktion forøge Gul- dets Købeevne. Man faar for en vis Mængde Guld en større Varemængde end før. Varepriserne falder. Det her anty- dede Misforhold mellem Guldproduktionen og Vareproduk- tionen er, som oven for omtalt, i de senere Aar jævnligt blevet paapeget som en af Hovedaarsagerne til Dyrtiden. Men det er indlysende, at man ikke kan dømme om Værdien af denne Forklaring, før man har overbevist sig om, hvor- vidt den er rigtig. Dersom Kvantitets-Teoriens Talsmænd har Ret, maa der kunne paavises en med Guldproduktionen stigende og synkende Bevægelse i Varernes Prisniveau. Atter her er man henvist til Skønsberegninger baserede paa spredte Oplysninger. Ifølge en i 1905 foretagen officiel Opgørelse androg De forenede Staters aarlige industrielle Produktion den Gang rigeligt 17 Milliarder Dollars eller ca. £ 3V2 Milliarder. Og i 1909 blev Statens øvrige Produktion (Agerbrug etc.) opgjort til ca. £ l3/4 Milliard (S1/, + ls/4 = 5y4 Milliarder). Tages der Hensyn til den senere Stigning, kan man nu anslaa den samlede aarlige Produktion til ca. £ 57a Milliarder. Vi havde i Forvejen beregnet Sta- ternes samlede Nationalformue til £ 25 Milliarder. Den aarlige Produktion skulde herefter andrage rigelig 20% af hele Formuen. For en Snes Aar siden anslog den