Dansk Arbejde

28 Index numbers. Dersom man ønsker et afgørende Bevis for, at Guld- produktionens Forøgelse og de i det sidste halve Aarhundrede faktisk indtraadte Prisforandringer ikke hænger sammen som Aarsag og Virkning, yder The Economist’s Pristal (Index numbers) en fyldig og sikker Vejledning. For at faa et Overblik over Vareprisernes Bevægelser tog Englænderen Newmarch sit Udgangspunkt fra Gennemsnitspriserne i 1845—1850 og satte disse lig 100. Siden 1864 har The Eco- nomist derefter 2 Gange aarligt, hver 1ste Januar og 1ste Juli, givet en samlet Oversigt over Priserne paa 22 af de vigtigste Varer. Ved at sammentælle disse 22 Priser og dele det udkomne Tal med 22 faar man saaledes et nogenlunde rigtigt Skøn over Verdensmarkedets Prisbevægelser. I Tallet 2200, der svarer til Gennemsnitspriserne i 1845—1850 (22 X100), har man et fast Holdepunkt. Det maa imidlertid erindres, at disse halvaarlige Pristabeller repræsenterer 22 forskellige Varer, der hver især opføres med deres egen Pris. Men da Forbruget af disse Varer er meget forskelligt, indtræder der en til Forbruget svarende Afvigelse i deres Betydning. For at fjerne denne Ulempe har man udarbejdet en i Tiaars Perioder inddelt Oversigt, i hvilken der ej alene er taget Hensyn til hver enkelt Vares Pris, men ogsaa til hver en- kelt Vares Betydning for den samlede Omsætning. Denne Tabel viser følgende Resultater: Aar. Gennemsnits Pristal. 1845—1850 ........... 100 1861—1870 ........... 131 1871—1880 ........... 118 1881—1890 ............ 96 1891—1900 ............ 90 1901—1910............. 99 Naar man nu til denne Tabel føjer den gennemsnitlige aarlige Guldproduktion, skal Prisbevægelsen, hvis den paa