Dansk Arbejde

51 været forskaanede for saa grove Brud paa almengyldige Retsbegreber, som de hadefulde Angreb, vi har oplevet ved denne Lejlighed. Kvinder og Børn har selv under de skar- peste Sammenstød Krav paa humane Hensyn, og det vidner om en beklagelig Mangel paa Kultur, naar disse Hensyn tilsidesættes. Sker det, maa der skabes en Beskyttelse for den angrebne Part, og de Mænd, der herhjemme resolut har sat sig i Bevægelse for at rejse det saaledes nødvendig- gjorte Værn, gør en god Samfundsgerning. Dersom Ar- bejdsgiverne efter en tabt Lockout havde paaført Arbejdernes Familier, Kvinder og Børn et saa raat Forfølgelses- og Boykotningssystem, vilde de samme Mænd, der nu forsvarer dette System som et berettiget Led i deres egen Krigs- førelse, have ringet med Stormklokkerne og rejst et Rama- skrig over hele Landet mod Arbejdsgivernes barbariske Optræden. Der er dog næppe grundet Anledning til Frygt for, at Sporvognsstrejkens Udskejelser maa opfattes som Finger- peg angaaende Karakteren af fremtidige Lønkonflikter. Den psykologiske Forklaring for de strejkende Sporvognsfunk- tionærers ubeherskede Hævnlyst ligger lige for Haanden. Intet Nederlag svier saa stærkt til de overvundne som det Slag, der tabes ved egen Dumhed. Ved ærligt at spørge os selv vil vi hver især indefra faa et Svar, der stemmer med denne Forklaring. Og her staar vi ved Løsningen af den Gaade, at en Gruppe af Mennesker, som i Grunden er meget godmodige og i deres daglige Gerning viser sig brave og hjælpsomme, fuldstændig taber Hovedet efter en ved egen Skyld mislykket Krigsmanøvre. Man forstaar, at Sporvognsfunktionærerne med Krigs- taktikkens Skaktræk for Øje valgte en Overrumpling, fordi de mente, at Selskaberne vilde blive nødte til at bøje sig, naar de stod overfor en pludselig Standsning af Trafikken midt i den travleste Aarstid. Men Funktionærerne tog Fejl,