Dansk Arbejde

54 ham, en Børnenes Mand. Han og hans Hustru und- værer for at deres Smaa kan faa Klæder paa Kroppen og leve saa godt som muligt. Hele Arbejderpartiets Virksomhed er netop en Kamp for Børnene, der nu lever langt bedre i de Hjem, hvor Fagforeningerne har jaget den værste Nød ud, end i de gamle Elendighedshuler.« Disse Ord læste jeg — Arbejdsgiveren — medens jeg sad ved et velforsynet Frokostbord. Sandheden i den lille Fremstilling greb mig, og jeg forelagde mig selv det Spørgs- maal: Hvorledes vilde Danmarks Arbejdere nu sidde i det, hvis Socialdemokraterne ikke havde gennemført deres ihær- dige Agitation? Men jeg gik i Tanken videre og spurgte mig selv: Hvad har Du gjort for Dine Arbejdere? Svaret formede sig nærmest som en Anklage. Stærkt optaget af mange forskelligartede Interesser glemmer man altfor ofte en Del af de Pligter, der ligger nærmest. Trods den Bitterhed, de strejkende Sporvognsfunktio- nærers Optræden har vakt i vide Kredse, bør man ikke glemme alt det gode, Socialdemokraterne og de af dem sty- rede Fagforeninger i det sidste Slægtled har udrettet for den Samfundsklasse, som mere end nogen anden trænger til en Forbedring af sine Kaar. Havde Arbejderne i de sidste 25 Aar stolet paa den Støtte, Arbejdsgiverne frivilligt vilde have ydet dem, vilde de vistnok være bievne sørgeligt skuffede. Vi Arbejdsgivere kan let blive enige om, at Socialdemokraterne ikke er saa gode, som de burde være. Men de er sandelig heller ikke saa slette, som de ovenfra udmales. Lad os Storborgere se mildt paa vore Arbejdere, naar de forlanger rimelige Forbedringer af deres Kaar. I mange Hjem virker et Løntillæg som en varmende Solstraale, der