Dansk Arbejde

62 der virker dragende paa gode og skræmmende paa daarlige Rigsdagskandidater. Befolkningen bør ved de fremtidige Valg drage Omsorg for saa vidt muligt kun at sende rene Karakterer ind i Rigsdagen. Tvivlsomme Elementer trives i Længden ikke i godt Selskab. En af de Farer, Vælgerne i alle Lejre bør undgaa, er den overdrevne Tillid til bejlende Kandidaters rosenrøde Reform-Løfter. Frihed og Fremskridt findes paa de fleste Programmer. Slaar en Politiker paa disse Strenge, saa raaber Flertallet af hans Vælgere, trods afvigende politiske Stader, begejstrede med i Koret. Men den Opfattelse af Friheden, at den for hver enkelt af os ej alene medfører Retten til at gøre, hvad vi vil, men ogsaa Forpligtelsen til at gøre det, vi under fuldt Ansvar overfor Samfundet bør ville, den Opfattelse betegnes nu til Dags i de fleste politi- ske Lejre som »Lyrik«. Paa Programmerne figurerer gan- ske vist Hensynet til Samfundets Interesser i første Række. Men Rigsdagens praktiske Politik afgøres i første Række af Hensynet til Partiernes, som oftest meget smaatskaarne, Særinteresser. Ministeriet Berntsen har foresiaaet Ændringer i Grund- loven, hvorved Valgkredsenes Antal forøges til ikke over 132. Valgretten udvides til at omfatte Kvinder, og Væl- gernes Aldersgrænse nedsættes fra 30 til 25 Aar. Man er her inde paa det rette Grundsyn ved at fastsætte en Maksi- malgrænse for Folketingets fremtidige Medlemsantal. Men denne Reform er lidet tiltalende, naar man samtidig gaar til en Forøgelse fra 114 til 132 Medlemmer. En virkelig For- bedring naar man kun ved at formindske Mandaternes An- tal og forlænge Rigsdagsperiodens Varighed fra 3 til f. Eks. 5 Aar. Vore Politikere faar da mere Ro til Rigsdagsarbejdet, og Befolkningen forskaanes for den altfor hyppige Deltagelse i nye politiske Valgkampe og hele den dertil knyttede hid- sende Agitation.