Dansk Arbejde

78 landet var den Gang utvivlsomt meget stor, men dens Beløb staar ikke bogført i Statistiken. Efter Krigen blev Omsæt- ningen efterhaanden overført til København. Danske Gros- sister er i det sidste Slægtled efter en stadig stigende Maale- stok bievne Varekreditorer for Landets Købmænd. For at kunne yde den forlangte Kredit har Grossister og Fabri- kanter været nødsagede til selv at benytte en voksende Vare- og Pengekredit. Den i Udlandet benyttede Varekredit har særlig i den sidste halv© Snes Aar været i Aftagondo, fordi denne Form for Kredit er dyrere end Pengekrediten. Renten af Banklaan er i Reglen langt lavere end den Ra- bat, der kan opnaas ved kontant Betaling af Vareposter. Naar der nu er Tale om den merkantile Del af Dan- marks løse Gæld, saa maa et nogenlunde sagkyndigt Skøn over Gældsforøgelsens nationaløkonomisk© Virkningei bl. a. hvile paa et nøje Kendskab til Omfanget at Varekreditens Ombytning med Pengekrediten. Den Omstændighed, at jeg som Købmand overflytter en udenlandsk Gæld paa 1 Mill. Kr. fra Varekreditorer til Pengekreditorer, forværrer ved ellers lige Forhold ikke min Status. Og naar andre danske Købmænd gør det samme, kan Landet udmærket være tjent med denne Ompostering. Aarsagen til, at Pengekrediten ikke eller kun for en mindre Dels Vedkommende søges i Indlandet, er som oftest den, at Pengene er billigere i Ud- landet end her hjemme. De Regler, der gælder tor Køb af Varer, gælder ogsaa for Køb af Kredit. Jeg har som Købmand jævnligt hørt Udtalelser om Danmarks løse Gæld, der vidnede om, at Talerne savnede det nødvendige Kendskab til det praktiske Forretningslivs Pengeforhold. Den Kendsgerning, at en forøget Omsætning kræver forøgede Pengemidler, som maa søges der, hvor de til enhver Tid kan faas paa de gunstigste Vilkaar, er mange af den voksende løse Gælds teoretiske Modstandere ikke til- strækkelig fortrolig med.