Dansk Arbejde

82 til noget over 50 pCt. utvivlsomt har været fuldt ud for- svarlig. I det sidste Nummer af »The Economist« (April 13. S. 801) omtales Norges Bank. Dens maksimale Note-Cirkula- tion er steget fra 53 Mill. Kr. i 1895 til 97 Mill. Kr. i 1911. Dens Guldreserve har i 1911 svinget mellem 50 Mill, og 65 Mill. Kr. Fra den danske Nationalbank tilførtes der Norges Bank i Aarets Løb Guld for 4 Mill. Kr. I Danmark har den cir- kulerende Seddelmængde i de senere Aar svinget mellem 120 og 130 Mill. Kr. Selv om en Panik skulde fremkalde et »Run« paa Nationalbanken, vilde den uden større Vanske- lighed end Verdens øvrige Statsbanker roligt kunne møde denne Eventualitet. Landbruget. Høstens Mængde. Danmarks dyrkede Areal er siden Begyndelsen af Halvfjerdserne ble ven forøget med en Fjer- dedel. Høstudbyttets Mængde viser følgende Tilvækst: Korn ca. 25 pCt., Hø ca. 75 pCt, og af Rodfrugter avles der nu henimod 20 Gange saa stort et Kvantum som i 1875. Gart- neriet har taget et mægtigt Opsving og store Dele af Heden er bievne beplantede. Høstens Værdi. Regnet med runde Tal er Høstens Værdi i den sidste halve Snes Aar efterhaanden bleven for- øget med henimod 200 Millioner Kr. aarligt. I 1900 blev Be- løbet opgjort til 384 Mill., i 1907 til 613 Mill.; i 1910 til 550 Mill. Kr. og i 1911 til 672 Mill. Kr. Dersom Fremgangen alene skyldtes højere Priser, vilde den være mindre værdi- fuld. Det er den kvantitative Tilvækst, Jordens forøgede Ydeevne, der giver Tallene deres rette Betydning. Naar en Avl paa 4 Tønder Korn under opadgaaende Priser stiger til samme Salgsværdi, som før gjaldt for 5 Td., er det en Fordel for Sælgeren. Men naar en Jordlod, der før gav 4 Td. Korn gennem flittigt Arbejde forbedres saaledes, at dens aarlige Udbytte stiger til 5 Td., er der selv under synkende