Dansk Arbejde

89 Materiale til Veje, ved Hjælp af hvilket hans Undersøgelser er foretagne. Man maa da haabe, at Hr. P.-K velvilligst stiller dette Materiale til Disposition for Offentligheden, for at vi virkelig kan overbevise os om, at det er, som Hr. P.-K. siger. Indtil da tror jeg desværre ikke paa det, og indtil da maa jeg desværre holde fast ved, at det ser betænkeligt ud, navnlig med vort Hovederhverv, Landbruget. Ogsaa Hr. Bankdirektør Hassing-Jørgensen har fornylig, i Følge et herværende Blad, ytret, at mine Udtalelser i sin Tid om det danske Landbrugs økonomiske Forhold var urigtige, og han har endda kaldt mine Ord for »Ugleskrig«, til Trods for, at han for et Par Aar siden, om jeg husker ret, selv saa ret mørkt paa Landbrugets Udvikling. Forhaabentlig sidder da ogsaa Hr. H.-J. inde med Be- viser for, at denne er langt gunstigere, end jeg har tænkt, og forhaabentlig kan de to Herrer bevise os, at vi nu kan se Morgenrøden; saa skal Ugleskrigene snart forstumme. Indtil videre maa vi tro, at d’Hrr. har beholdt deres Bevismateriale i Lommen. Det, Hr. P.-K. fremfører i sin Artikel i »Børsen«, er desværre ikke af nogen overbevisende Natur. Jeg er ganske enig med Hr. P.-K. om, at det ikke altid gør saa meget, at Gælden tager til, naar Aktiverne samtidig vokser, og dog kan jeg ikke lide, naar Status gøres op, at Balancesummen bliver altfor stor. Der er noget, der hedder en »anspændt« Balance, og der er noget, der hedder Formue paa Papiret. I Bankverdenen ses det ikke gærne, naar en Mand har laant Penge, at disse da lægges fast i Bygninger og Maskiner. Det er allerede galt nok, naar en Mand anlægger for meget af sin egen Kapital i saadanne ikke likvide Aktiver, men det er meget værre, naar han an- lægger laant Kapital deri. Nu siger Hr. P.-K. ganske vist, at vor Obligationsgæld jo ikke saadan uden videre kan siges op, men vi skal under alle Omstændigheder betale Renter