En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

12 Landets fattige Arbejdere. Dette var det, der bragte Arbejderne til Tiggerstaven.« Saaledes lød Kampens Feltraab, og Hæitoget mod Englands Landbrug blev i Aarenes Løb voldsommere og voldsommere, mere og mere fanatisk. Tilsidst kunde Parlamentet ikke længere staa imod, og i 1846 naaede Bevægelsen sit Maal: Korntolden blev afskaffet. Det er dette, der kaldes Frihandelssejren i England, og skjøndt Eftertiden har vist, at Bevægelsen gjorde det engelske Landbrug fuldstændig Uret — Kornet og Brødet i England var ikke fordyret ved Toldens Beløb, og det blev ik ~e billigere efter dens,Afskaffelse — sidder Fanatismen fra Fyrrerne endnu for en stor Del den engelske Arbejder i Blodet; ingen fold vækker hos ham de Følelser som Korntolden. Thetolden beta er han, skjøndt den er i høj Grad trykkende, fordi »den gaar i Statskassen«; men Komtolden repræsenterer hos ham »godsejerlig Udsugelse« som intet andet. Han vil ikke »betale lold til Gods- ejerne«. Mod Industritold har der derimod aldrig i England været rejst en tilsvarende Bevægelse, hverken før eller senere. Naar Englænderne dog omkring Midten af forrige Aarhundrede gik til at afskaffe ogsaa denne Told, saa skete det uden Bevægelse og uden Fanatisme, simpelthen af Fornuftgrunde: England var for- længst under Beskyttelsen vokset op til at være alle andre a- tioner langt overlegent som Industriland; i Verdens fjærneste Kroge kunde det med Lethed undersælge og besejre al anden Konkurrence — altsaa behøvede det aabenbart ikke længer at værge sig imod Konkurrence i sit eget Land. Dette var én Be- væggrund til at fjærne Beskyttelsen — den var overflødig. Men der kom en anden Grund til: England var nu i højeste Gi ad interesseret i at skaffe sin Industrieksport Adgang til andre Landes Markeder, og dette vilde væsentlig lettes, hvis andre Lande ned- satte deres Toldsatser; men for at faa dem dertil maatte England selv gaa i Spidsen, og dette blev da det andet Motiv til at af skaffe Beskyttelsestolden. Afskaffelsen fandt Sted lidt efter lidt «Hennem Traktatforhandlinger med andre Nationer, indtil det nu- værende Standpunkt var naaet i 1861. Den engelske Frihandel, aom vi kjender den, var da gjeuneinført for Industriens \ ed- kommende som et System, der passer for den stærkeste i Verdens- konkurrencen. Er Beskyttelsestolden virkelig „en Skat til Privatmænd“? Vi har nu set, hvorledes den engelske Frihandel har udviklet sig, og vi forstaar, hvorledes dens Grundprincip »Ingen anden Told end Finanstold« er bleven til. Det er bleven et Dogme en Art religiøs Trossætning —- som den fanatiske Kåmp mod Kor ntolden har skabt, at al Beskyttelsestold gaar i Jordejerens eller Fabrikantens Lomme, idet Toldens fulde Beløb lægges paa den indenlandske Vares