En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908
Forfatter: J. Wulff
År: 1908
Sider: 307
UDK: 337 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
Hvorfor benytter England kun Finanstold?
Overfor det nylig anførte vil mangen Læser spørge: Hvad
kan dog være Aamgen til, at det engelske Frihandelssvstem har
gjort sig det til Princip kun nt benytte Told af saa, ulwldig Virk-
ning overfor (løn store Befolkning? Hvilke endnu mere uheldige
bider kan dog Beskyttelsestold have, siden man foretrækker Fi-
nanstold for den?
Ovtifoi dette fuldstændig naturlige og berettigede Spørgsmaal
er det nødvendigt i nogle faa Ord at pege paa Frihandelens Ud-
vikling i England.
Føret dette: Beskyttelse er det gamle, hævdvundne og hele
Verden over benyttede Middel til Fremhjælp af Etionernes øko-
nomiske Udvikling. Om dets Evne til at yde saadan Hjælp er der
ingen Tvivl; selv en Mand som Peschcke Køedt indrømmer f. Eks.
om den svenske 1 oldbeskyttelse: »Det kan ikke nægtes, at Sverigs
Industri har taget et stærkt Opsving under de sidste 15 Aars
oldbeskyttelse. > Man har rundt om i Landet- oprettet nye Fa-
brikker, der har givet Beskæftigelse til et stærkt voksende Antal
svenske Arbejdere, og disse har i de Heste Fag opnaaet høiere
Løn end tidligere.«*) °
Frihandelssystemet derimod er kun 60 Aar gammelt; det
trængte nemlig igjennem i England i Aaret 1846. Og hvad der
særlig maa bemærkes med Hensyn til dets Tilblivelseshistorie:
det var ikke en mod Industritold rettet Bevægelse — det var det
engelske Landbrug, det tog Sigte paa. Den store engelske Industri-
magt er udviklet under Aarhundreders høje Beskyttelse, og allerede
paa Napoleonstiden (før 1815) var England som bekjendt naaet
frem til at være alle andre Nationer overlegent paa Industriens
Omraade; men i Aarene omkring 1840 arbejdede den engelske
Industii mider et stærkt Tryk, og navnlig gjaldt dette dens Ar-
bejdere. De henvendte sig da til Fabrikanterne om højere Løn, men
afvistes med, at Lønforhøjelse vilde gjøre Konkurrence med Ud-
landet umulig; i Lønforhøjelsens Sted gav man dem derimod Ag
visning paa at søge den høje engelske Landbrugsbeskyttelse nedsat
Det var den, sagde man, der gjorde det altfor dyrt for Arbejdern.
at leve; de trængte ikke til højere Løn, men til billigere Brød -
saa vilde alt blive godt.
Hermed var Komtoldbevægelsen aabnet; den lededes af engelsk
Fabrikanter — Hovedføreren, Cobden, var saaledes Bomuldsfabri
kant — og Hærens Gros var Englands Fabrikarbejdere. Den en-
gelske Korntold var den Gang unægtelig meget' høj — indtil
1!) Kroner Told af en Tønde Hvede; og denne Told, hed det,
blev misbrugt af Englands Landmænd. »Uden nogen Nødven-
dighed«, sagde man, »benyttede Godsejerne Tolden paa den uden-
landske Hvede til at fordyre deres egen Hvede med Toldens fulde
Beløb, og disse rige Folk hævede derigjennem en blodig Skat af
') »Berlingske Tidende« for 2. Januar 1904.