En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

10 rønnerne gjør her den Erfaring, som gjøres overalt i Verden: det kan være principrigtigt at beskatte Luksus, men særlig meget bringer Luksustold ikke i Kassen. Det ligger jo ligefrem i, at Luksusvarer er Ting, der kan undværes; bliver de da i høj Grad fordyrede ved Told, saa indskrænker man sit Forbrug af disse Varer — og Statskassens Indtægt formindskes. Vi] man for Alvor skaffe sig Indtægt, maa’ man gaa den ubarmhjærtige Vej at lægge Skat paa det, som ingen kan und- være; saa skal Beløbene nok komme ind. Og den Vej maa ogsaa Englænderne gaa; de tager da navnlig Told af to Artikler, som i England er i endnu højere Grad Livsfornødenheder end hos os, selv for de fattigste, nemlig The og Sukker. Hvad de tog i Stats- indtægt gjennem disse to Artikler, beløb sig for Finansaaret 1904—05 til ikke mindre end ca. 150 Mill. Kr. for The og 120 Mill. Kr. for Sukker. Thetolden udgjorde da 60 Øre for Pundet — en meget klækkelig Beskatning af den store Befolknings Livs- fornødenheder ! Saa er det da klart, at skal vi her til Lands reformere i Fri- handelsretning — altsaa fjærne os fra det amerikanske og nænne os det engelske System — saa kan det kun betyde, at vi skal foretage Nedsættelser paa vor Beskyttelsestold og paalægge mere Fi- nanstold i Stedet. Dette er Ordenes Mening — de kan ikke have nogen anden. Men lige saa klart er det, at en Reform i den Retning aldrig kan tiltale den store, ubemidlede Befolkning; netop denne maa nødvendigvis anse Finanstoldsatserne for sine særlige Fjender og kan da aldrig ønske dem forøgede. Tager den Finanstolden i sine Hænder for at veje dens Ulemper og dens Fordele imod hinanden, saa vil den hurtig komme til Klar- hed om, at Ulemperne er etore og øjensynlige — og Fordele for Skatteyderne ved disse Skatters Udredelse eksisterer ikke; de er kun Skatter, intet andet end Skatter, og de er Skatter af aller- uheldigste Art. Gav man denne Samfundsklasse Lov til ved Af- stemning at tilkjendegive, om den ønskede at beholde Finans- tolden eller fritages for den — saa vilde den enstemmig kræve Fritagelse, i hvert Fald for Finanstold paa Livsfornødenheder. Og Finanstolden er tillige den langt overvejende Del af vore Toldskatter. Af de ca. 46 Mill. Kr., som samtlige Told- og For- brugsskatter indbringer Staten aarlig, er mere end to Trediedele Finanstold, dels hvilende paa Næringsmidler som de ovenfor om- talte, dels paa Livsfornødenheder af anpen Art (Petroleum, Kul), dels paa Haandværkets og Industriens Raastoffer (Jærn, Farve- varer, forskjellige Træsorter m. m.), dels endelig paa Luksusvarer (Spiritus, Vin, Tobak, Silke). I denne store Finanstoldbyrde paa over 32 Mill. Kr. aarlig er der en vid Mark at arbejde paa for alle dem, der virkelig vil skaffe den store Befolkning Skattelettelser; her har vi med den virkelig uretfærdige Del af Toldskatterne at gjøre, og her vil hver Nedsættelse virkelig bringe de paagjældende Skatteydere Lettelser.