En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908
Forfatter: J. Wulff
År: 1908
Sider: 307
UDK: 337 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
0
skatter, saa lader det sig bedst forsvare — ! det hele taget godt
forsvare — at tage dem af saadanne Forbrugsartikler (hvortil kan
føjes Vin, Silke o. deal.). Men anderledes stiller det sig med de
forudgaaende Varer paa ovenstaaen.de Skema; ved dem er det, vi
her særlig vil fæste Opmærksomheden.
Tolden paa Sukker, Kaffe, The, Cikorie, Ris, Petroleum, Kul
o. lign, rammer Livsfornødenheder, og det er altid misligt at be-
lægge Livsfornødenheder med Skat; det lader sig vel kun for-
svare, naar Staten er i haard Pengetrang og ikke kan skaffe sig
Indtægter paa anden Maade. Men det gjælder oven i Kjøbet for
de fleste af disse Livsfornødenheder (Sukker, Kaffe, The o. lign.),
at de forbruges i større Mængde, jo større Familien er — jo flere
Børn der findes; ydermere er Forbruget af disse Artikler større
— idetmindste forholdsvis, ofte vel endogsaa absolut — jo fattigere
Familien er. Thi hos den, der er saa fattig, at ordentlig Mid-
dagsmad sjælden faas i Huset, maa The, Kaffe og Cikorievand
for en stor Del erstatte Middagsmaden. Klart bliver det da af
alle disse Grunde, at de Toldskatter, her omhandles, er langt fra
at hvile paa Forbrugerne i Forhold til Skatteevnen — tværtimod,
de tynger paa Befolkningen i stærkeste Modstrid til Skatteevnen: haar-
dest paa dem, der har daarligst Raad!
Om denne Slags Toldsatser er det, alle de onde Ord kan
bruges, der ofte udslynges kritikløst mod Told i det hele taget.
Under Finanslovdebatten i Folkethinget i sidste Rigsdagssamling
sagde f. Eks. Socialdemokraten Klausen mange saadanne onde
Ord — og dog allesammen berettigede Ord. Han havde Ret, da
han fremhævede disse Forbrugsskatters Ubarmhjertighed: vore
direkte Skatter til Stat og Kommune fritager vi Folk med Ind-
tægter under et vist Lavmaal for at udrede, men Staten fritager
ingen for at udrede Finanstold. Han havde Ret, da han fortsatte:
Selv en fattig Kone, der for største Delen eller helt lever af Fattig-
hjælp, maa udrede Finanstold til Staten, hver Gang hun drikker
en Kop Kaffe eller spiser et Stykke Sukker. Om disse Toldsatser
kan det da med ubestridelig Berettigelse siges, at de vender den
tunge Ende nedad — at de er en mod den fattige Befolkning skri-
gende uretfærdig Beskatning.
Men Finanstold er Frihandelens Told!
Men, som allerede tidligere nævnt, Finanstold er netop den
Form af Told, som Frihandelen benytter — den eneste Slags Told,
som den engelske Frihandel anser for tilladelig, og som den anvender
i rigt Maa].
Nu er det vel saaledes, at den engelske Frihandel» ikke ude-
lukkende anvender Finanstold paa Livsfornødenheder. Vi] man
vise den Retfærdighed, saa maa man indrømme, at den opkræver
særdeles store Finanstoldbeløb paa Spiritus og Tobak — langt,
langt højere Skatter end vi opkræver af disse Varer. Men Eng-