En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

0 skatter, saa lader det sig bedst forsvare — ! det hele taget godt forsvare — at tage dem af saadanne Forbrugsartikler (hvortil kan føjes Vin, Silke o. deal.). Men anderledes stiller det sig med de forudgaaende Varer paa ovenstaaen.de Skema; ved dem er det, vi her særlig vil fæste Opmærksomheden. Tolden paa Sukker, Kaffe, The, Cikorie, Ris, Petroleum, Kul o. lign, rammer Livsfornødenheder, og det er altid misligt at be- lægge Livsfornødenheder med Skat; det lader sig vel kun for- svare, naar Staten er i haard Pengetrang og ikke kan skaffe sig Indtægter paa anden Maade. Men det gjælder oven i Kjøbet for de fleste af disse Livsfornødenheder (Sukker, Kaffe, The o. lign.), at de forbruges i større Mængde, jo større Familien er — jo flere Børn der findes; ydermere er Forbruget af disse Artikler større — idetmindste forholdsvis, ofte vel endogsaa absolut — jo fattigere Familien er. Thi hos den, der er saa fattig, at ordentlig Mid- dagsmad sjælden faas i Huset, maa The, Kaffe og Cikorievand for en stor Del erstatte Middagsmaden. Klart bliver det da af alle disse Grunde, at de Toldskatter, her omhandles, er langt fra at hvile paa Forbrugerne i Forhold til Skatteevnen — tværtimod, de tynger paa Befolkningen i stærkeste Modstrid til Skatteevnen: haar- dest paa dem, der har daarligst Raad! Om denne Slags Toldsatser er det, alle de onde Ord kan bruges, der ofte udslynges kritikløst mod Told i det hele taget. Under Finanslovdebatten i Folkethinget i sidste Rigsdagssamling sagde f. Eks. Socialdemokraten Klausen mange saadanne onde Ord — og dog allesammen berettigede Ord. Han havde Ret, da han fremhævede disse Forbrugsskatters Ubarmhjertighed: vore direkte Skatter til Stat og Kommune fritager vi Folk med Ind- tægter under et vist Lavmaal for at udrede, men Staten fritager ingen for at udrede Finanstold. Han havde Ret, da han fortsatte: Selv en fattig Kone, der for største Delen eller helt lever af Fattig- hjælp, maa udrede Finanstold til Staten, hver Gang hun drikker en Kop Kaffe eller spiser et Stykke Sukker. Om disse Toldsatser kan det da med ubestridelig Berettigelse siges, at de vender den tunge Ende nedad — at de er en mod den fattige Befolkning skri- gende uretfærdig Beskatning. Men Finanstold er Frihandelens Told! Men, som allerede tidligere nævnt, Finanstold er netop den Form af Told, som Frihandelen benytter — den eneste Slags Told, som den engelske Frihandel anser for tilladelig, og som den anvender i rigt Maa]. Nu er det vel saaledes, at den engelske Frihandel» ikke ude- lukkende anvender Finanstold paa Livsfornødenheder. Vi] man vise den Retfærdighed, saa maa man indrømme, at den opkræver særdeles store Finanstoldbeløb paa Spiritus og Tobak — langt, langt højere Skatter end vi opkræver af disse Varer. Men Eng-