En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908
Forfatter: J. Wulff
År: 1908
Sider: 307
UDK: 337 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
at der maa sælges med Tab. Aabenbart er det da, at en Magt
at den Betydning kan iimn ikkn ludo ude af Betragtning, naar
man drøfter 'folds Indflydelse pan Varepriser. At theuretisere paa
dette Omraade uden Hensyn til Konkurrencen er aabenbart ikke
bedre, end det vilde være at konstruere Flyvemaskiner uden
Hensyn til Tyngdeloven.
„Den fattige Mands Frakke.“
Deu danske Forbruger betaler aitsaa ikke sin Ost dyrere, fordi
vi har Beskyttelsestold paa denne Vare, og det uagtet Tolden
udgjør 70 80 pCt. af den simple Mejeriosts Værdi. Men for-
holder det sig nu anderledes med andre Varer?
Nej — Konkurrencen virker overalt paa samme Maade. Lad
mig ved Siden af Osten nævne et eneste Eksempel paa en Indu-
strivare, nemlig Klæde. Jeg vælger dette Eksempel, fordi denne
Vare har spillet en stor Rolle i Frihandelsagitationen. Hvem har
vel undgaaet i Frihandelstaler at høre Historien om »den fattige
Mands Frakke«? Den lyder saaledes omtrent: »Vi har Told paa
uldent Klæde, 66 Øre for Pundet. Men se nu den Uret, som
denne Told gjør: En rig Modeherre promenerer paa Kjøbenhavns
Østergade i et elegant Sæt Tøj; det er dyre Stoffer, men lette og
fine, saa de vejer kun lidt. Lad os sige, at Frakken vejer l1/”
Pund — det er kun 1 Krone i Told; det slipper han med. Men
herude paa Marken gaar en fattig Husmand eller Arbejder; hang
Klædning er af simpleste og billigste Stof, men det er tykt og
grovt, saa det vejer meget — to tre Gange saa meget som den
førnævnte Modeherres. Aitsaa maa den fattige Arbejder betale
2—3 Gange saa meget i Told af sin fattige Frakke som hin af
sin elegante Dragt.«
Hvor kan denne Fortælling ikke lyde bestikkende? Hvem
har ikke hørt den og følt sig oprørt over den Toldskat, der
kunde virke saa uretfærdigt? Og dog er hele Historien Fantasi __
uden ringeste Spor af Virkelighed bag sig. Thi Konkurrencen
virker i Klædefabrikationen ganske som i Ostefabrikationen; det
simple Klæde er dansk Fabrikat, og netop denne Vare, der har
det store Forbrug, tilvirkes under det stærkeste Pres af Konkur-
rence. Alle Klædefabrikanter forfærdiger det, og alle skal sælge
det; Følgen er den, at ogsaa for denne Vares Vedkommende bliver
Prisen trykket ned til Lavmaalet. Den fattige Mand betaler ikke
2—3 Gange saa meget i Told som Modeherren; han betaler slet
ingen Told — hans Frakke vilde ikke blive en Smule billigere,
hvis vi afskaffede al Tolden. Men Modeherren, der benyttede
Stoffer fra Paris, maatte selvfølgelig betale Tolden ved Varens
Indførsel — ligesom Forbrugeren af ægte Schwejzerost uund-
gaaelig maa betale Ostetold.
Se, for Klædefabrikationens Vedkommende er Forholdene
ikke saa gennemsigtige som for Ostens; her er ikke enhver i