En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

Forfatter: J. Wulff

År: 1908

Sider: 307

UDK: 337 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 307 Forrige Næste
15 at der maa sælges med Tab. Aabenbart er det da, at en Magt at den Betydning kan iimn ikkn ludo ude af Betragtning, naar man drøfter 'folds Indflydelse pan Varepriser. At theuretisere paa dette Omraade uden Hensyn til Konkurrencen er aabenbart ikke bedre, end det vilde være at konstruere Flyvemaskiner uden Hensyn til Tyngdeloven. „Den fattige Mands Frakke.“ Deu danske Forbruger betaler aitsaa ikke sin Ost dyrere, fordi vi har Beskyttelsestold paa denne Vare, og det uagtet Tolden udgjør 70 80 pCt. af den simple Mejeriosts Værdi. Men for- holder det sig nu anderledes med andre Varer? Nej — Konkurrencen virker overalt paa samme Maade. Lad mig ved Siden af Osten nævne et eneste Eksempel paa en Indu- strivare, nemlig Klæde. Jeg vælger dette Eksempel, fordi denne Vare har spillet en stor Rolle i Frihandelsagitationen. Hvem har vel undgaaet i Frihandelstaler at høre Historien om »den fattige Mands Frakke«? Den lyder saaledes omtrent: »Vi har Told paa uldent Klæde, 66 Øre for Pundet. Men se nu den Uret, som denne Told gjør: En rig Modeherre promenerer paa Kjøbenhavns Østergade i et elegant Sæt Tøj; det er dyre Stoffer, men lette og fine, saa de vejer kun lidt. Lad os sige, at Frakken vejer l1/” Pund — det er kun 1 Krone i Told; det slipper han med. Men herude paa Marken gaar en fattig Husmand eller Arbejder; hang Klædning er af simpleste og billigste Stof, men det er tykt og grovt, saa det vejer meget — to tre Gange saa meget som den førnævnte Modeherres. Aitsaa maa den fattige Arbejder betale 2—3 Gange saa meget i Told af sin fattige Frakke som hin af sin elegante Dragt.« Hvor kan denne Fortælling ikke lyde bestikkende? Hvem har ikke hørt den og følt sig oprørt over den Toldskat, der kunde virke saa uretfærdigt? Og dog er hele Historien Fantasi __ uden ringeste Spor af Virkelighed bag sig. Thi Konkurrencen virker i Klædefabrikationen ganske som i Ostefabrikationen; det simple Klæde er dansk Fabrikat, og netop denne Vare, der har det store Forbrug, tilvirkes under det stærkeste Pres af Konkur- rence. Alle Klædefabrikanter forfærdiger det, og alle skal sælge det; Følgen er den, at ogsaa for denne Vares Vedkommende bliver Prisen trykket ned til Lavmaalet. Den fattige Mand betaler ikke 2—3 Gange saa meget i Told som Modeherren; han betaler slet ingen Told — hans Frakke vilde ikke blive en Smule billigere, hvis vi afskaffede al Tolden. Men Modeherren, der benyttede Stoffer fra Paris, maatte selvfølgelig betale Tolden ved Varens Indførsel — ligesom Forbrugeren af ægte Schwejzerost uund- gaaelig maa betale Ostetold. Se, for Klædefabrikationens Vedkommende er Forholdene ikke saa gennemsigtige som for Ostens; her er ikke enhver i