En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

25 vis omkring 1/5 eller ca. 10 Mill. Kr. De øvrige ca. 36 Mill. Kr. betales af Byerhvervsbefolkningen, hvis hele Levevis ganske ander- ledes er indrettet paa at gjøre Indkjøb i Butikker og benytte udenlandske Varer end Landbrugernes. Dette gjælder baade Be- skyttelsestolden — Skomageren syr jo ikke alene for de 1 Mill. Landbrugere, men ogsaa for de l1^ Mill. Ikke-Landbrugere, Sned- keren arbejder ligeledes for samtlige Forbrugere, Væveriet ligesaa, osv. osv. — og det gjælder den Told, som er den allerstørste Part af Toldbyrden og den mest trykkende Del af denne: Finans- tolden. Det er derfor en i og for sig aldeles ufornuftig og mod deres egne Interesser stridende Foranstaltning, Landbrugerne ar- bejder for, naar netop de som Stand søger at formindske Toldbyr- den; hvad der forsvinder af indirekte Skatter, maa jo erstattes Statskassen i Form af direkte Skatter, og af dem kan Landbruget jo aldrig undgaa sin fulde Part! Undersøgelsens Enderesultat. Vi har nu søgt at arbejde os frem til en fornuftig, saavidt mulig overalt paa Kjendsgjerninger støttet Forstaaelse af, hvad en Toldreform i Frihandelsretning vil sige. Allerførst befriede vi os for enhver hidtil næret Illusion om, at Frihandel i Virkeligheden vilde befrie os for Told; vi saa, at den i England tværtimod fordrer megen Told. Dernæst blev vi klare over, at Valget mellem Frihandel og Beskyttelse kun be- tyder Valget imellem to Maader at svare Told paa. Og vi saa, at den ene af disse Slags Told, Frihandelssystemets Finamtold, simpelthen er en Skat til Staten — og det en Skat, som (bortset fra de Tilfælde, hvor den hviler pna Luksusvarer) rammer den ube- midlede Befolkning særlig haardt, altsaa utvivlsomt »vender den tunge Ende nedad«. Om den anden Slags Told, Beskyttelsestolden, saa vi derimod, at dens Opgave ikke er at skaffe Penge i Stats- kasse, men at yde Landets egne Erhverv Bistand i Konkurrencen med Udlandet; samtidig med, at den saaledes paa den ene Side hjælper Landets Befolkning til Arbejde, ser vi, at den paa den anden Side egner sig til at reguleres gjennem Konkurrence, saaledes at den ikke bliver nogen Byrde for ‘ Forbrugerne — og navnlig ikke for Forbrugerne blandt de ubemidlede Samfundsklasser. Tager man uden forudfattede Theorier, men ud fra disse Resultater Stilling til Toldspørgsmaalet, saa kan den store Befolk- nings Stilling ikke blive anden end denne: den maa med al sin Styrke kræve Finanstolden paa Livsfornedenheder afskaffet, i hvert Fald i saa stort et Omfang, som Statens Finanser paa nogen Maade tillader det. Det er det Standpunkt, som Amerikanerne indtager; de siger, at det er forkasteligt ved Told at fordyre en Livsfornødenhed, som ens eget Land ikke kan frembringe. Og det er i Virkelig- heden — naar Theorierne kastes bort — alles Standpunkt; selv