En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

4 Eksemplet faar stor*Betydning ogsaa fil Bedømmese af en Told- lovs Virkninger. Den danske Væveindustri tilvirker vistnok — af Mangel paa Produktionsstatistik kan det ikke siges med fuld Sikkerhed — Varer til Værdi ca. 40 Millioner Kroner. Heraf gaar imidlertid henved to Femtedele, altsaa højst 16 Mill. Kr., til Udlandet som Betaling for den raa Bomuld, forskjellige Slags Garn og andre Hjælpestoffer, der ikke tilvirkes her i Landet, Maskiner, Kul, Farvestoffer m. m.; tilbage bliver altsaa i hvert Fald ca. 24 Mill. Kr., som det danske Samfunds Udbytte af Væveindustrien. Hvem faar nu disse 24 Mill. Kr? Følgende Oversigt vil i runde Tal*) vise det: Ca. 1,450,000 Kr. gaar til Forrentning af Aktiekapitalen — bliver altsaa Aktieejernes AarsindlægL Ca. 8,000,000 Kr. er Arbejdsløn; det vil sige: Lønnen til Fabrikkernes egne Arbejdere — Farvere, Vævere etc. Ca. 1,100,000 Kr. er Løn til overordnede Ledere i Værk- stederne og paa Kontorerne. Ca. 1,280,000 Kr. er Løn og Provision til de Handelsrejsende, der afsætter Varerne — altsaa disse Rejsendes Arbejdsløn — samt Dækning af deres Rejseudgifter — Indtægter for Hotelejere og deres Folk, Jærnbaner og Dampskibe og deres Personale, osv. osv. Ca. 1,750,000 Kr. medgaar til Rabat paa Salgspriser fil Kjøb- mænd og Forhandlere, altsaa en Slags »Lønningstilskud« til dem fra Fabrikkernes Side. Ca. 160,000 Kr. er Jærnbane- og Dampskibsfragter og Ud- gifter til Vogn- og Hestehold — hvilke altsaa kommer Bane- og Skibspersonale, Kuske og Staldkarle til Gode som Arbejdsløn. Ca. 800,000 Kr. medgaar til Postporto, til Telegrammer, fil direkte Skatter paa Fabrikkerne og til Told af indførte Materialier. Altsammen gaar det i Statskassen og kommer igjen derfra som Lønninger til Embedsmænd og Funktionærer eller soiji Statens Bidrag til almennyttige Foretagender. Ca. 290,000 Kr. er Assurance, som, hvis der da er forsikret i danske Selskaber, bliver Arbejdsløn for disses Ledere og Personale. Ca. 190,000 Kr. medgaar til Papir, Tryksager og Bogbinder- *) Atter her er det umuligt at give mathematisk nøjagtige Tal. Men det er heller ikke nødvendigt, thi det gjælder jo her kun om at forslaa Fordelingen i det store og hele — ikke om der paa et eller andet Punkt er nogle Kroner for lidt eller for meget.